Verdens-aksen
På ovenfor nævnte Senmuts kort findes den største og mest dominerende gengivelse af Verdens-aksen (axis mundi, ikke at forveksle med Jordens akse), der kendes på noget egyptisk stjernekort. Aksens betydning er hidtil upåagtet inden for egyptologien, foruden at selve afbildningen end ikke er blevet genkendt som Verdens-aksen på himlen.
Denne akse var den berømte himmelske sigtelinje. Den forbandt himlens overhovedet kraftigst strålende stjerner − Canopus, Sirius og Lyra/Wega. Den kendtes i hele verden, og den følger Mælkevejen tværs over himlen.
I Egyptens såkaldte Nye Rige, hvis historiske periode starter med 18. dynasti fra cirka 1580 f.Kr., var det nyt at opstille meget store obelisker: Disse kultobjekter i sten udtrykte en repræsentation af den første (bjerg)top, der modtog de første stråler, der oplyste verden. De derfor guldbelagte obelisker − med guld på toppens lille pyramideform (nogle forskere mener, at obeliskerne var helt gulddækkede) og endda navngivet med personnavne og ofret til − havde en solkultisk funktion; og de udtrykte Verdensakse-ideen.
Aksen er i den tidligste kendte udgave afbildet på Senmuts stjernekort. Selve stjernekortet er også grafisk i smukkeste overensstemmelse med det gamle Egyptens frembringelse af tidløst design inden for kunst, arkitektur og brugsgenstande − alle uden tvivl blandt det smukkeste frembragt i verdenshistorien.
Egypternes hieroglyf for Re eller Ra, ‘Solen’, var en cirkel med prik i midten. Her sammen med en glyf, de angiver faraos tilnavn: Søn af Ra.
Kinesernes ældgamle skrifttegn Re eller Ri, ’Solen’, blev af skrivetekniske årsager mere kantet, men opfattes fortsat som en cirkel med prik i midten.
|