Den gyldne krystalskål
Kristus, der leder ceremonien, rækker hænderne frem, griber den gyldne krystalskål, løfter den op over sit hoved, holder den der et øjeblik, hvorefter han igen stiller den på klippeblokken. De forsamlede mennesker gør det samme med deres bægre og skåle med vand. Derefter synger mestrene hellige mantraer, og “Den Oplyste” forsvinder langsomt, efter at han har velsignet menneskemængden. Han bliver til en lille prik på himlen, før han forsvinder helt. Hele ceremonien − fra Buddha ses i det fjerne til han atter forsvinder − varer nøjagtig otte minutter.
Nu går alle − fra de største mestre til den mindste pilgrim − forbi Kristus og drikker lidt af det velsignede vand.
Kristus velsigner de tilstedeværende, og blomster daler ned over dem som sne.
Alle drikker lidt af vandet i deres egne bægre og skåle og tilbyder det til andre som et symbolsk udtryk for Den Nye Tidsalder, der står for døren, Vandbærerens tidsalder − hvor “mennesket bærer en krukke med vand.”
Derefter bryder alle op, og deltagerne går hver til sit, fulde af fred og lyksalighed.

_________________________________
Link til artikel om: SOLMEDITATION VED FULDMÅNE
Link til artikel om: DEN STORE INVOKATION
Link til artikel om: WESAK-CEREMONIEN
Link til artikel om: WESAK-LEGENDEN
Link til omrids: MEDITATION VED FULDMÅNE - OMRIDS
Link til omrids: SOLMEDITATION VED FULDMÅNE
Link til omrids: MEDITATION TIL FULDMÅNEDAGENE
Link til: MÅNEKALENDER
_________________________________
|