Det er vigtigt at forstå, at akkorden ikke kan betragtes som lyd i den forstand, som mennesket almindeligvis bruger ordet på det fysiske plan. Måske kan man bruge en analogi med kombinationen af ​​linjer i et spektrum. Hvert kendt element er øjeblikkeligt genkendeligt ved dets spektrum, uanset i hvilken stjerne det optræder, og uanset hvor stor afstanden er, så længe linjerne er klare nok til, at man overhovedet kan se dem. Men den akkord, der omtales her, er faktisk hverken hørt eller set. Den modtages af en kompleks sansning, som kræver praktisk talt samtidig bevidsthedsaktivitet i kausallegemet og i alle lavere legemer. Selv hvis der er tale om astral opfattelse, vil det være misvisende, selv om det næsten er uundgåeligt at tale om at ”høre” og at ”se”. Vilkårene giver associationer til idéen om bestemte sanseorganer, som modtager indtryk af en helt bestemt type. For at kunne se indebærer det, at man er i besiddelse af et øje. For at kunne høre forudsætter det eksistensen af et øre. Men den slags sanseorganer findes ikke på astralplanet. Det er korrekt, at astrallegemet er en nøjagtig kopi af det fysiske legeme, og at astrallegemet derfor har øjne, ører, næse, mund, hænder og fødder ligesom det fysiske legeme. Men når mennesket fungerer i astrallegemet, går det ikke på de astrale kopier af de fysiske fødder, og det ser og hører heller ikke med kopierne af de fysiske øjne og ører.

Hver partikel i astrallegemet er i stand til at modtage vibrationer med en bestemt frekvens. Partiklerne tilhører sit eget niveau og kun det. Hvis man opdeler alle astrale vibrationer i syv grupper ligesom syv oktaver i toneskalaen, vil hver oktav svare til et underplan, og kun en partikel i astrallegemet, som består af stof, der tilhører underplanet, kan reagere på oktavens vibrationer. Det betyder, at hvis man vil være på et bestemt underplan på astralplanet, skal man have udviklet sensitivitet over for underplanets partikler i astrallegemet som en forudsætning for, at man kan opfatte stoffet, underplanet og underplanets beboere. Et fuldkomment syn på astralplanet betyder, at man har udviklet sensitivitet over for samtlige partikler i astrallegemet, og dermed bliver samtlige underplaner synlige.

Men selv hvis et menneske kun har udviklet sensitivitet over for partiklerne på ét enkelt underplan – og hvis sensitiviteten er fuldt udviklet – vil mennesket på det pågældende underplan kunne opfatte alt med de astrale sanser, der svarer til menneskets fysiske sanser. Hvis mennesket opfatter et objekt, vil det modtage et indtryk, som overfører alle de indtryk, som man i den fysiske verden kalder sanseindtryk. Mennesket vil både se, høre og føle objektet. Den øjeblikkelige opfattelse, som stammer fra højere planer, er endnu længere væk fra de fysiske sansers klodsede og partielle indtryk.