Årsager til kræft
Som et eksempel på den åndsvidenskabelige forsknings mysterier kan jeg nævne endnu et tilfælde. Ved begyndelsen af samarbejdet havde jeg fortalt Geoffrey Hodson, at jeg − på baggrund af bestemte undersøgelser − var helt overbevist om, at nogle kræfttilfælde skyldtes magtmisbrug, og at jeg ikke mente, at sexmagi − som han allerede havde skrevet om − var den eneste årsag. Vores allerførste patient viste sig at være et eksempel på dette. Det var en tidligere hersker over et underkuet folk, som han havde tyranniseret og straffet på en helt usmagelig måde. Få dage senere blev jeg overrasket over at se, at Geoffrey Hodson i sin lille bog Nyt lys på sygdomsproblematikken allerede havde nævnt denne faktor, selvom det var tydeligt, at han på det tidspunkt, hvor vi drøftede sagen, helt havde glemt denne mulighed.
En anden form for bevis forekom nogle gange i tilfælde som det følgende. Efter at have kommenteret den "misdannede" hovedform hos en patient, som blev undersøgt i mit fravær, og som jeg havde set, da jeg var ved at gå, læste Geoffrey Hodson sine noter, der viste, at han mente, at den pågældende patient havde været bøddel i middelalderen. Alt dette var "små beviser", som hver for sig måske ikke var så vigtige, men som tilsammen virkede særdeles overbevisende.
Fantastiske perspektiver
Som det fremgår af studiet af de faktorer, der blev opdaget, har dette forskningsarbejde kun berørt overfladen, men det har samtidig åbnet for fantastiske perspektiver. Potentialerne er uvurderlige. Der er sandsynligvis ingen anden måde at løse diagnosticeringens og behandlingens mysterier på.
Den metafysiske forskning
repræsenterer en enestående mulighed for de,
der ønsker at hjælpe med
åndeliggørelsen af lægevidenskaben.
_________________________________
Link til relevant artikel: GEOFFREY HODSON
_________________________________
|