Fra det instinktive til
det selvbevidste
Den nyindividualiseret deva, skal tilpasse sig forandringen fra det instinktive til det selvbevidste i forskellige former for aktivitet, og samtidig skal samarbejdet og lydigheden være lige så perfekt som tidligere. Den træning devaen modtager, tager direkte sigte på dette. Devaen føler sig som et individ, der har bestemte egenskaber, og som er i stand til at handle individuelt, men samtidig må handlingerne aldrig gå imod den guddommelige vilje. Devaen skal både bevare alt det bedste i det totale og fuldkomne samarbejde, som et naturvæsen ubevidst lægger for dagen, og samtidig give udtryk for sine individuelle egenskaber. Det er denne opgave, der skal løses i det nye liv som individualiseret deva. Efterhånden som devaen vokser i størrelse, viden og kraft, skal lydigheden over for denne regel øges.
Set fra menneskets synspunkt kan det opleves som en totalt ydmygende og selvudslettende adfærd, der er uværdig for en gud i udvikling. Den fundamentale forskel på en devas og et menneskes holdning afsløres netop i et synspunkt som dette. Frem til det punkt hvor den åndelige vej begynder, er målet for menneskets udvikling at udvikle det adskilte individ, som er i stand til at handle selvstændigt i enhver situation og modstå alle forsøg på dominans udefra. Når den åndelige vej begynder, skal denne lektie glemmes igen, for nu skal man følge devaernes udviklingsmåde. Det skyldes, at det åndelige menneske − ligesom devaerne – er ude af stand til at handle uden for den guddommelige viljes område. Alt, hvad det åndelige menneske gennem mange livs hårde anstrengelser har vundet med hensyn til selvforsvar og selvopholdelse, skal opgives, når det står foran porten til den åndelige udviklingsvej. Det er én fortolkning af udsagnet om, at man skal blive som "et lille barn" igen. Set fra dette synspunkt er hvert medlem af devahierarkiet − fra naturvæsen til Sollogos − som "et lille barn".
Bortset fra særdeles sjældne tilfælde er en deva ude af stand til at betræde modstandskræfternes venstrehåndsvej. Hele devaens udviklingsmåde er den direkte modsætning til alt, hvad de sorte brødre står for. Der findes imidlertid under ærkeenglen Michael en gren af devahierarkiet, som valgte en lidt anden udviklingsmetode. Beretningen om krigen i Himlen er en symbolsk henvisning til dette valg. Sandheden er dybt hemmelig, for der var ikke tale om en egentlig krig men snarere om forskellige tjenesteretninger. En vej midt imellem menneskehedens og devaernes udviklingsvej blev valgt, og det resulterede i en enorm udvikling af bevidsthedens kraftaspekt.
|