Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

DEVAERNES TRO
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Devaernes-tro-Geoffrey-Hosdon-Åndsvidenskab

DEVAERNES TRO (3 af 5)


Devaernes tro er loven i deres liv. Absolut lydighed, fuldendt samarbejde, ekstrem nøjagtighed, utrættelig aktivitet, udødelighed og lyksalighed er karakteristiske deva-egenskaber.

DEVAERNES TRO (3 af 5)

Den logoiske vilje

 

Da Logos skabte sit univers, ønskede Han, at det selvbevidste væsens typiske form skulle være den, som devaer og mennesker har. Derfor har bevidstheden − når den træder ind i stoffet og dermed tager form − en naturlig tendens til at reproducere den arketype, der findes i Guds sind. Naturvæsenets, devaens og menneskets nuværende form er ikke fast. Den er et produkt af millioner af års vækst, og de fremtidige former vil nærme sig arketypen i langt højere grad, end den er i nutiden. Den skabende viljes aktivitet, som findes immanent på alle naturens planer, kan ses i de former, som elementernes naturvæsener antager.

 

Devaernes-tro-04-Geoffrey-Hosdon-Åndsvidenskab

 

Devaen har samme forhold til astralplanet, som mennesket har til kausalplanet. Når mennesket mestrer de tre lavere verdener, som devaerne mestrer den æteriske verden, vil det blive i stand til at iklæde sig og aflægge en form i hver af de lavere verdener med samme lethed, som naturvæsenet gør det i den verden, de mestrer. Naturvæsenets legeme på astralplanet er en miniature af menneskets kausallegeme på dets eget plan. Resultaterne af naturvæsenets liv i de to verdener er lagret i det og udgør alt, hvad det kender til selvbevidsthed. Inden i dette lille ”kausallegeme” anes naturvæsenets arketypiske form. Når det stiger ned til det æteriske plan, antager det en modifikation af denne form, og det kugleformede astrallegeme omgiver det som en aura. Naturvæsenets liv består udelukkende i at udtrykke sin tro, som tidligere beskrevet. Dets vækst er langsom men regelmæssig og sikker, for det er så totalt gennemstrømmet af det guddommelige liv, at fejltagelse er umulig.

Naturvæsenet adskiller sig fra sine brødre i Pans[1] rige – satyren og faunen – idet det guddommelige liv, som kommer til udtryk i dem, først er blevet specialiseret af Jordens ånd, og de er fuldkomne udtryk for Jordens ånds bevidsthed. Satyren og faunen er ikke direkte udtryk for den guddommelige bevidsthed i samme grad som naturvæsenerne. Jordens ånd er et levende væsen under udvikling, som uundgåeligt præger det liv, der legemliggøres. Livet præges af de egenskaber, Jordens ånd har udviklet, og de begrænsninger, der skyldes planetens position på evolutionsskalaen. Pan har samme forhold til Jordens ånd, som naturvæsenerne har til Devalogos.

Jordens ånd er medlem af devahierarkiet, og den smule, der kan siges om Jordens ånd, kan måske bedst forstås gennem et studie af de devaer, der besjæler landskaber og bjerge. Den funktion, de har i forhold til deres distrikter, minder om den, Jordens ånd har i forhold til hele planeten – det er en besjælende bevidsthed, hvis tilstedeværelse gør distriktets eller planetens myriader af livsformer til en helhed. Udviklingen af hvert atom og hver celle inden for deres indflydelsessfære fremskyndes af deres besjælende tilstedeværelse. De tjener også som direkte forbindelsesled mellem deres deva-overhoveder og det faste fysiske stof i det område, de har ansvaret for.

 

Devaernes-tro-05-Geoffrey-Hosdon-Åndsvidenskab

 

På trods af at deres arbejde tilsyneladende er et evigt fangenskab, og at det utvivlsomt også påvirker dem i en eller anden grad, så er deres højere bevidsthed fri, og på de højere eksistensplaner er de i uafbrudt kommunikation med den overordnede deva eller ærkeengel, som står umiddelbart over dem i den hierarkiske orden. Denne overordnede deva er så igen forbundet med sin overordnede, og på den måde udgør det hele et hierarki, der når op til selve Logos. Via dette hierarki kan Logos kommunikere med og styre hele sit system på en langt mere direkte måde end gennem projiceringen af logoisk vilje og bevidsthed gennem stoffet, plan for plan, ned til det fysiske.

På samme måde som der findes et planetvæsen for hver planet i et system, findes der også et væsen, som i sin bevidsthed forener alle de fysiske planeter − et væsen, der forener de astrale planeter, de mentale planeter og endnu højere planeter i systemet. På hvert plan i naturen er der et væsen, som holder alle planets planeter i sin bevidsthed. For Ham fungerer de som ét legeme, og de er ikke adskilt i rummet men udgør en harmonisk helhed.

Der er derfor et væsen, som rummer alle de fysiske planeter i systemet og alle væsener på planeterne i sin bevidsthed. Hans primære opgave er − ligesom alle andre væsener − at sørge for udvikling af det stof og liv planeten består af. Den gren af devahierarkiet, som dette væsen tilhører, tjener Logos på hvert eksistensplan. Det sker gennem repræsentanter på underplanerne, som præger planernes stof med Hans egenskaber i den udstrækning, de er i stand til at udtrykke dem. På denne måde koordineres stoffets udvikling i systemet med bevidsthedens udfoldelse, og sådan kan stoffet opbygges til former, der tjener det formål, der er baggrunden for denne udfoldelse.

 

_________________________________

[1] Pan er naturens gud i den græske mytologi (heraf panteisme). Pan er personificeringen af naturens skabende krafts maskuline aspekt. Hans navn betyder "ALT".

_________________________________

Artikel-Devaernes-tro-Geoffrey-Hosdon-Åndsvidenskab
Download-fil: DEVAERNES TRO - Geoffrey Hodson


Artikel-Devaernes-tro-Geoffrey-Hosdon-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: DEVAERNES TRO