Arbejdets tre processer

Arbejdet består af tre processer: Optagelse, komprimering og udladning. I optagelsen – uanset om det er af vitalitet eller stof – finder de lykke i komprimeringen glæde og i udladningen salighed.

De tre processer udføres på en måde, der er styret af den guddommelige intelligens, og den får sit fuldendte udtryk gennem dem. Ligesom den guddommelige intelligens forbereder formskabelsen i tidens og rummets ”livmoder”, får manifestationen også naturvæsenerne til instinktivt at optage stof, lade det vokse i sig og dermed blive specialiseret, for til sidst at indbygge det i former. Under intelligensens indflydelse bliver de Universets bygmestre. Via dem finder Den Ene Vilje, Den Ene Visdom og Den Ene Intelligens sit endegyldige udtryk på hvert eksistensplan.

Derfor kan man sige, at deres tro er loven i deres liv. Absolut lydighed, fuldendt samarbejde, ekstrem nøjagtighed, utrættelig aktivitet og udholdenhed, udødelighed og en stadig voksende og mere dybtgående følelse af lykke er naturvæsenernes karakteristiske egenskaber. Udvikling består for dem i en forøgelse af evnen til at udtrykke de tre guddommelige aspekter og i individualisering fra underbevidst og instinktiv til selvbevidst og intelligent aktivitet. Men der går æoner før denne forandring sker. Med den kommer der også en forandring i tro, for den nyindividualiserede deva må antage den tro, der hører til den aktuelle udviklingsgrad.

Naturvæsenet er udødeligt. Det mister ingen bevidsthed ved en ændring af formen. Det bevæger sig bevidst mellem de to verdener, som dets univers består af. Dets selvbevidsthed rækker ikke ud over astralplanet. Over astralplanet smelter det sammen med den bevidsthedsstrøm, som det udgik fra, da det steg ned i de mere stoflige verdener. Efterhånden som naturvæsenet udvikler sig, gennemlever det astralplanets syv underplaner, bevæger sig ind på mentalplanet og gennemgår også dette plan, indtil det opnår den første virkelige individualitet på kausalplanet. På samme måde løftede det sig, før det nåede astralplanet, fra det tætte fysiske plan til det æteriske plan, hvor det levede som medlem af de mange ultramikroskopiske racer − et område, som naturvidenskaben endnu har til gode at opdage. Når det sker, vil sygdommenes dybere natur muligvis blive afsløret.

Da naturvæsenet nåede sit nuværende udviklingstrin via en relativ beherskelse af den æteriske verden, var det i besiddelse af evnen til at vende tilbage til dette plan, iføre sig æterisk stof og komme til syne i en af de mange former, som naturvæsenerne er kendt for.