Rosenkreuzerne

Som det fremgik, menes tempelridderne at have tilegnet sig en særlig viden overleveret fra bibelsk og ældre orientalsk tradition, herunder også fra Egypten. Da de pludseligt forsvandt ud af historien, kunne flere dele af den gamle lære siden hen ses bevaret hos andre selskaber og broderskaber. Enkelte træk skal omtales:

Tilhængere af læren i Hermes Trismegistos’ oldtidsværk Corpus Hermeticum kaldtes hermetikere. Da Tycho Brahe fra astrologien uddrog varsler om Europa og skrev om dette i sin bog De nova stella (1573), satte han, på hermetikernes vis, Bibelen ind i en også ikke-kirkelig og større sammenhæng. Mange flere inspireredes af ideerne i Corpus Hermeticum, idet rosenkreuzerne og frimurerne lod dets særlige indtryk sammen med interessen for den stadig så gådefulde egyptiske visdom medinddrage i deres systemer.

En berømt bog fra samtiden, Fama, om rosenkreuzernes filosofiske lære, fortæller også om selskabets grundlægger Christian Rosenkreuz, at han studerede i Orienten: Alkymi og "Universets hemmeligheder" samt Hermes Trismegistos’ metafysiske tekst(er), altså netop Corpus Hermeticum. Og han studerede i Marokko hos orientalske jøder, der havde bevaret hemmelige traditioner som bl.a. kabbala i ren form.

Fama blev trykt i 1614 i den tyske by Kassel, residensen for fyrst Mouritz af Hessen, som kendte Tycho Brahe, der her besøgte hans far, den foregående fyrste. De samarbejdede vidt og korresponderede om astronomi og alkymi. Også Michael Maier, en kendt tysk læge, udgav en række skrifter om alkymiens lære, netop mens han var ansat ved fyrsten af Hessens hof.

Mange charlataner forsøgte sig med at praktisere læren, især alkymien, men der er også nogle gådefulde tilfælde, der ikke ses forklaret med illusion og bedrageri: Den evigt ungdommelige Greve af Saint Germain, og selveste Voltaire skrev om ham: "... et menneske, der ikke dør, og som ved alt ...". Da han alligevel døde – ved et giftuheld i 1784 under en forskning – foregik det stadig ved dette fyrstehus, nu ledet af Karl af Hessen.

I England blev Francis Bacon inspireret af dele af rosenkreuzernes lære. – Og en Oxford-uddannet læge, Robert Fludd, der blev filosofisk arvtager til John Dee, dronning Elizabeth I’s hofastrolog, udgav i 1616 et forsvar for rosenkreuzerne (som han som hermetiker kunne støtte). Heri pointerede han: At de var de sande kristne og Hermes Trismegistos’ åndelige efterkommere.