Bernard de Clairvaux
Bernard de Clairvaux optrådte som den grå eminence, der trak i trådene. Han havde venskab med pave Urban II, der iværksatte første korstog. Her kronedes i 1099 en i forvejen udvalgt ridder Godfrey de Bouillon (Boulogne) i Jerusalem til konge. Både han og Jerusalems to følgende konger tilhørte Bernard de Clairvaux’ familie. Korstoget var en militær ekspedition med det formål at fravriste muslimerne det hellige land og Jerusalem. Men var det kun et ydre? – fandtes som antydet også en hemmelig dagsorden med andet sigte?
Bernard formidlede i 1127 pavens accept af tempelriddernes orden, der her fik vidtgående beføjelser og uhørt selvstændighed samt skattefrihed – og paven frasagde sig at ville kunne bruge sin eneste magt, bandlysning. Også indsættelsen af de to følgende paver havde Bernard de Clairvaux stærkeste indflydelse på.
Tempelriddernes orden indstiftedes i 1118 (evt. iflg. andre kilder, i 1114) i Jerusalem af endnu en slægtning til Bernard de Clairvaux. Da de kom tilbage fra Jerusalem skulle de rapportere til sidstnævnte, deres på den tid sande overordnede, og ikke til paven. Var der tale om en særlig viden, de havde med hjem?
Kort efter påbegyndtes det første byggeri af katedralerne, baseret på et avanceret konstruktionsprincip. Snart var hele tyve katedralbyggerier i gang – samtidigt. Så forbavsende stod en fuld færdig viden og enorme skatte parate dertil. Cisterciensere (og tempelriddere) bragte viden og teknik fra Bernard og hans stab ud til Europas nye religiøse byggeri.[1]
Katedral-arkitektur, oldtids-målforhold i ny relation
De arkitektonisk stærkt nyorienterede gotiske katedraler realiseredes, da Bernard lod en nær ven, abbed Suger, bygge den første i 1140, Skt. Denis-katedralen.[2] Kirkens udvidelse ændredes til større ombygning i den revolutionerende stil baseret i geometriske talforhold, der rummede så mange betydninger. – Fra et sådant koncept med indgribende talforhold er det blevet muligt at skimte enkelte af de såkaldte hemmeligheder.[3]
_________________________________
[1] jf. Louis Carpentier: Les mystères de la cathêdrale de Chartres. (Paris 1966, s. 46-48).
[2] Otto von Simsons: The Gothic Cathedral; Origins of Gothic Architecture and Medieval Concept of Order. (New York 1956).
[3] Jf. bl.a. Erling Haagensens & Henry Lincoln’s: The Templar’s Secret Island (Moreton-in-March 2000).
_________________________________
|