Katedraler og talmagi

I et uhyre stort antal blev disse særligt udtænkte bygningsværker – og i et ligeså ufatteligt tempo som for klostrene – bygget næsten simultant; De første hundrede katedraler inden for hundrede år, udbredt lige fra det sydligste Sicilien til Nordnorge. Der var tale om spirituelt baseret arkitektur som stærk fornyende impuls.

Helt fra oldtiden var der i Vesteuropa bevaret visse byggetraditioner influeret af netop spirituelle ideer, som mange store bygmestre indviedes i. Her kendes især den store renæssancearkitekt Palladio, der i 1556 endda var medstifter af et Olympisk Akademi i Vicenza. Og Palladio ærede romersk oldtids store arkitekt Vitruvius, fra kejser Augustus’ tid, som forbillede. Vitruvius havde med sin baggrund som indviet brugt kulternes ideer om "Universets geometriske strukturer og talmæssige harmonier". Til eftertiden skrev han 10 bøger om græske templers konstruktionsregler, "hvori der lå skjulte love" om proportionernes esoteriske betydning.

Palladio kendte til denne lære, og alene opmålinger af de mange rum han skabte, viser en overvægt af talforhold med bl.a. 10 og 16, alt baseret på hele tal uden brøker, for at opnå særlige harmonier. Han arbejdede med rum ud fra, at de skulle "være for øjet, som musik er for øret", næsten i lighed med at tallene kendtes forbundet med musikkens harmonisystem.

Dertil arbejdede Palladio, ligesom allerede Vitruvius, ud fra antikkens og her især også oprindelige egyptiske ideer om talmæssige forhold i menneskekroppens proportioner, f.eks. i relation til rummets balance og tal. Endnu i 1900-tallet ses den modernistisk nyskabende arkitekt Le Corbusier arbejde med visse lignende ideer om vigtige tal og forhold, f.eks. de særlige fibonacci-talrækker – tidligere ofte set forbundet med pentagonal geometri – selv bag hans værker med de mest abstrakte former (i positivt samspil, kaldet "conflicting logic").

At Moses og israelitterne på et tidspunkt har haft deres hemmelige base i den skjulte dal ved den senere oldtidsby Petra kan bestyrkes af, at blandt de ældste fund er der i dalens klipper udhugget et offeralter og andre genstande med særlige målforhold, bl.a. ud fra de betydningsfulde relationer 2-3-4.[1] Opmålt ved den britiske arkæolog Iain Brownings forskning (1970-1990) af Petra, viser flere ting sig nøje at følge forskrifterne i "2. Mosebog" (25,23). Her skal f.eks. alteret være:

"... to alen langt og en alen bredt

og halvanden alen højt ...".

Det er hermed mage til indretningen efter præcis samme forskrift senere i Salomons tempel.

Dele af en særlig viden indgår i en lige linje af traditioner helt fra det gamle Egypten og kan følges netop bl.a. via Petra og Salomons tempel til så sent som f.eks. senmiddelalderens Padua. I den by levede en styrtende rig ejendomsspekulant Scrovegni, som var så berygtet for sine metoder, at Dante på den tid indsatte ham i sin tekst om Helvedet. Scrovegnis søn og arving Enrico ville gøre bod for sin far og lod i 1303 i ruinerne af en antik romersk arena bygge det såkaldte Arena-kapel. Dets storslåede rum blev siden hen verdensberømt på grund af dets udsmykning med den revolutionerende Giottos freskoer. Men den store religiøse inspiration i selve konceptet var, at hele byggeriet er udført også stadigvæk i nøjagtig overensstemmelse med alle mål i Salomons tempel.

Det kendskab, der stadig fandtes i middelalderens Vesteuropa om tallenes universelle forhold inden for geometri og musik, blev anset som spirituel viden. Der fandtes fortsat en opfattelse af, at der i oldtiden havde eksisteret en større, men senere sværere tilgængelig viden herom.

_________________________________

[1] jf. Ove von Spaeth: Den Forsvundne Tronarving, s. 104

_________________________________