Det enkelte menneske
Til trods for at der her er fokuseret på de større grupper, er det vigtigt at forstå, at det enkelte menneske spiller en vigtig rolle i aktiveringen af energi, der følger tanken. Gruppearbejde, som har til formål at skabe et netværk af lysende tankeformer, er af afgørende betydning. Det er nødvendigt at praktisere telepatisk kontakt og kommunikation, så grupper kan reagere spontant og intuitivt på energien fra en lysende tanke i overensstemmelse med gruppens formål. "Den indre verden" skal manifestere sig i den ydre verden, hvis den vil overføre sin iboende harmoniske energi til formens verden. Og endelig skal det enkelte menneske tage ansvar for egne tanker og ord. Harmløshed skal være ledetråden i den mentale aktivitet, så tanker og tale kun skaber kærlig og lysende energi, som kan være med til at helbrede Jorden, og som er grundlaget for at samarbejde om den hensigt, der er skabt i den guddommelige tanke hos Det Ene Livsvæsen "− for i Ham lever vi, ånder vi og er vi".[1]
_________________________________
[1] Apostlenes Gerninger, kap. 17,28
_________________________________
Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org Direkte link til The Beacon magazine: http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine
_________________________________
|