Information kræver sortering
Etikbølgen er en naturlig følge af informationssamfundet. Med et stigende informationsbombardement af kendsgerninger og værdier tvinges man til at sortere. Man tvinges til at have en synsvinkel på den daglige overdosis – ellers går det galt.
Når man skal sortere, skal man have
nogle værdinormer at sortere efter.
Behov for værdikriterier
Man er tvunget til at vælge, og traditionelle "relevanskriterier" er ikke længere nok. Der er desuden behov for værdikriterier. Med mange tilbud om de rigtige værdier, meninger og holdninger bliver det nødvendigt at tage stilling. Listen over de områder, man tvinges til at tage stilling til, er uendelig lang, men her er nogle eksempler:
- opsparing eller forbrug.
- miljø eller vækst.
- indvandrere eller danskere.
- hjælp til klodens fattige eller hjælp til nationens fattige.
- velfærdssamfund eller privatisering.
- åndsvidenskab eller naturvidenskab.
- arbejdsfri eller arbejde.
- familien eller karrieren.
Tryghedssøgen
En anden begrundelse for etikbølgen er utryghed. Værdierne var som sagt i opbrud i 1960'erne, da den økonomiske vækst var meget høj og beskæftigelsen var sikret. Med stigende utryghed på jobmarkedet og udsigt til velstandstilbagegang bliver materialisme og eksperimenter mindre interessante. Faste værdier – herunder etiske og moralske regler – bidrager til denne tryghed.
Reaktion på fortiden
En tredje årsag er en reaktion på fortidens værdier. I den internationale højkonjunktur opstod risikoviljen. Smartness og grådighed var holdninger, der bredte sig til Danmark. Under den efterfølgende lavkonjunktur har nedturen været brat. Smartness viste sig i denne fase at være tabsgivende. Det er derfor ikke mærkeligt, at man begyndte at lægge vægt på andre værdier – herunder etik og moral. Man ser en penduleffekt, hvor pendulet svinger langt forbi midten og ud til den anden side.
Etikken i centrum – igen
Etikken og moralen er kommet i centrum − både som et styringsredskab og som en søgen efter en fælles værdihorisont. Især i USA har der været stor interesse for "business etichs". Der undervises i "business etichs" på amerikanske universiteter og højere læreanstalter, og der udgives i stribevis af bøger om emnet.
Tydeligst har det vist sig i politiske spørgsmål. Præsident Clintons verdenskendte affære med Monica Lewinsky var et kart signal om en høj moral hos verdens ledere. I kølvandet på anklagerne mod Clinton afdækkede pressen den ene umoralske affære efter den anden hos de moralske anklagere – republikanerne i Repræsentanternes Hus.
Korruption i den olympiske komité er et andet eksempel på, at umoralen nu kommer op til overfladen. For ikke at nævne de utallige dopingskandaler, hvor sportsfolk forsøger at snyde sig til en sejr med umoralske metoder.
|