Menneskets holdning til etik og moral kommer tydeligst til udtryk i erhvervslivet. Er der et område, hvor mennesker handler, og hvor menneskeheden anvender enorme ressourcer i form af tanker, følelser og praktiske aktiviteter, er det her. Kampen om kunder og markedsandele er et konstant drama, som tydeligt demonstrerer den grundlæggende holdning til etik og moral. Man kæmper om markeder, men et marked er i virkeligheden ingenting.

Ligesom et torv blot er en tom plads, er et marked ingenting, før mennesker foretager sig noget på pladsen. Det samme gælder en virksomhed. En virksomhed er ikke et navn eller en bygning eller en adresse. En virksomhed er et sted, hvor mennesker er virksomme. I centrum for det hele er mennesket. Det enkelte menneske. I virksomhederne kaldes disse enkeltpersoner som bekendt for medarbejdere.

For at forstå nutiden, er det nødvendigt at forstå tiden, der er gået forud. For at kunne tage det næste trin, må man vide, hvilke trin man har betrådt, og hvilket trin man står på lige nu. Synsvinklen er medarbejdernes – altså det enkelte menneskes.

Der var engang, hvor medarbejdere blev betragtet som en variabel omkostning, der blev brugt efter behov. Sådan var etikken og moralen dengang. Medarbejdere blev indkøbt som en råvare … ligesom fyringsolie, inventar og kontorartikler. Og engang accepterede man det.

Så kom der en periode, hvor medarbejderne gjorde oprør mod denne moral. De havde bare ikke den nødvendige gennemslagskraft til at ændre forholdene. I dag er situationen ændret. Medarbejderne er nu en strategisk konkurrenceparameter. Det er derfor interessant at kaste et blik på udviklingen siden 50'erne for at få en bedre forståelse af denne proces og dermed også af udviklingen inden for etik og moral.