Et produkt at sociale påvirkninger
Mange filosoffer mener, at opgaven med at formulere en almengyldig etik er uløselig, fordi moralbevidstheden alene er et produkt af sociale påvirkninger. Denne opfattelse fører i sin yderste konsekvens til, at såvel moralbud som moralske vurderinger er meningsløse, sådan at forstå, at de kun udtrykker en vis følelse eller indstilling, men ikke repræsenterer noget objektivt, og derfor ikke kan kaldes hverken rigtigt eller forkert.
Kan man definere en kollektiv etik?
Når man taler om etiske regler, spørges der ofte, om det overhovedet er muligt at definere en kollektiv etik – selv i en enkelt gruppe eller organisation. Mange har stadig den opfattelse, at det ikke giver nogen mening at tale om organisationer og etik, for det fører til ansvarsforflygtigelse. Det er det enkelte menneske, der må stå til ansvar. Det etiske krav gælder kun den enkelte.
Det er imidlertid helt paradoksalt, hvis man vil acceptere, at mennesker kan samarbejde om alt muligt andet end det allervigtigste – nemlig hvad man hver især føler inderst inde er rigtigt og forkert ved menneskets handlinger.
Etik – et overordnet styringsredskab
Man kan betragte etik som et sæt af overordnede principper, og dermed som et overordnet styringsredskab, der kan anvendes til at opløse konflikter og skabe konsensus (100% enighed).
Konflikt opstår, når mennesker, der skal løse et problem (dvs. træffe et valg mellem forskellige muligheder) ikke kan blive enige om en løsning. Selvom der træffes en beslutning, f.eks. ved afstemning, terningkast eller organisatorisk magt, er konflikten ikke opløst. Man er ikke i fællesskab nået til enighed.
Konsensusopfattelsen
Hvis parterne til gengæld i en åben drøftelse af holdninger, præferencer og værdier når frem til en fælles afgørelse, har de på én gang løst problemet og opløst konflikten. Ifølge denne model, som kaldes "konsensusopfattelsen", er etik hverken noget objektivt eller noget, den enkelte bestemmer. Etik opstår først i det øjeblik, man kan tale sig til rette om bestemte handlingsdirektiver.
Man omdanner altså konflikt til konsensus gennem rationel samtale. Målet er ikke fravær af konflikter, men en civiliseret omgangsform. På basis af et stærkt fælles ønske kan enhver gruppe mennesker opstille etiske regler – en etisk kodeks. Men gruppens etiske kodeks fritager ikke det enkelte menneske i gruppen fra at overholde sine egne etiske normer – eller samfundets normer, hvis de er strengere end den pågældende kodeks.
|