Richard Redgrave: Den vågnende samvittighed.

Hvis man skal have en forståelse af, hvad etik og moral dybest set er, og hvorfor trangen til etik og moral ligger instinktivt i menneskets bevidsthed, skal man have fat i begrebet samvittighed. Og for at få et fornuftigt forhold til denne funktion i menneskets bevidsthed, skal man uundgåeligt have den esoteriske lære til hjælp.

Etik og moral er et udtryk for indre holdninger og værdier – ikke ydre regler og befalinger. Disse indre holdninger og værdier udspringer af menneskets samvittighed. Opfattelsen af hvad der er godt og ondt – rigtigt og forkert – er indiskutabelt en subjektiv eller indre oplevelse, som stammer fra det, der kaldes menneskets samvittighed.

Begrebet samvittighed har været genstand for mange filosofiske overvejelser – og er det stadig. Årsagen er, at menneskets samvittighed er en indre autoritet, som strengt kræver, at man følger den, uden at den samtidig er ufejlbarlig. Samvittigheden kræver: "Gør dette" – "gør ikke dette" … "Dette er rigtigt" – "dette er forkert". Og hvis man ikke adlyder, falder straffen omgående i form af dårlig samvittighed.

Med hvilken ret stiller samvittigheden disse krav? I hvert fald bygger denne ret ikke på ufejlbarlighed. Samvittigheden giver nemlig ikke de samme svar på de samme spørgsmål hos forskellige mennesker … eller i forskellige nationer … eller i forskellige kulturer … eller i forskellige tidsperioder.

En handling, som det ene menneske betragter som moralsk forsvarlig, anses af et andet menneske som moralsk forkastelig. Muslimernes omskærelse af kvinder er et godt eksempel. Det vil ikke være noget problem at bevise, at forskellige kulturer har og har haft forskellig opfattelse af, hvad der er moralsk rigtigt og forkert gennem tiderne. Moral og samvittighed er derfor – ligesom alt andet i tilværelsen – under konstant udvikling og forandring.

Det er ikke et forsøg på at sige, at man ikke skal lytte til samvittigheden. Et menneske uden samvittighed vil være ligesom et skib uden ror. Det har ikke mulighed for at styre igennem livets storme. Det er bare et forsøg på at pege på, at samvittigheden ikke er noget absolut – ikke er noget fuldkomment, som alt og alle må bøje sig kritikløst for. Samvittigheden er udelukkende en autoritet for det enkelte menneske, altså en rent individuel autoritet.

Samvittigheden har altid kun krav på autoritet

over den person, den kommer til udtryk i.

Samvittigheden kan ikke stille krav udenfor det enkelte menneskes sfære. Men det åbner to interessante spørgsmål:

• Hvad giver samvittigheden denne individuelle autoritet?
• Hvordan kan samvittigheden kræve denne autoritet, når den ikke er ufejlbarlig?

Åndsvidenskaben giver svar på begge spørgsmål.