Loven om årsag og virkning
En naturlov er en proces af tilstande. Hvis der hersker en bestemt tilstand, vil en anden tilstand være en uundgåelig følge heraf. Hvis man ønsker at skabe rækkefølgens anden tilstand, må man finde eller etablere den første tilstand − og da vil den anden tilstand følge som en uundgåelig konsekvens. Denne proces varierer aldrig, når den er overladt til sig selv, men hvis der indføres en ny tilstand, vil den efterfølgende tilstand blive ændret. Eksempelvis løber vand – på grund af tyngdekraften − ned ad en skrånende kanal. Hvis man hælder vand i foroven, vil vandet uundgåeligt løbe ned ad kanalen. Men man kan standse strømmen ved at placere en forhindring på vejen. Det vil medføre, at den modstand, som forhindringen giver, afbalancerer tyngdekraften, selvom tyngdekraften stadig er i funktion, og den viser sig nu som vandets pres mod forhindringen. Den første tilstand kaldes årsagen og den tilstand, som bliver resultatet, kaldes virkningen. En bestemt årsag vil altid have den samme virkning, hvis ingen anden årsag indføres. Og sker det, vil virkningen være et resultat at begge årsager.
Karma er en naturlov i ordets fulde betydning. Karma er selve det universelle årsagsprincip − loven om årsag og virkning. Karma-loven ligger reelt til grund for alle andre lovmæssigheder − for alle årsager og virkninger. Karma er en naturlov i alle sine aspekter og i alle sine underinddelinger. Karma er ikke en særlig lov, men en universel tilstand. Karma er den ene lov, som alle andre love er afhængige af, og som alle andre love er delvise udtryk for. I Bhagavad Gita kan man læse, at intet manifesteret væsen kan undslippe karmaloven. Devaer, mennesker, dyr, planter og mineraler udvikler sig alle inden for denne universelle lovs rammer. Selv en Logos, der er manifesteret i et univers, er underordnet denne lov, for den gælder hele manifestationen. Så længe liv er forbundet med stof – dvs. legemliggjort i stoffet − er livet underkastet karmas lov. Et væsen kan undslippe eller løfte sig over et af karmalovens aspekter, men så længe det er manifesteret, kan det ikke træde uden for denne lov.
Karma er naturens store lov med alt hvad det indebærer. På samme måde som mennesket er i stand til at bevæge sig omkring i det fysiske univers, fordi det kender de fysiske love, kan det også bevæge sig omkring i det mentale og moralske univers, når det lærer disse love at kende. De fleste mennesker er, med hensyn til deres mentale og moralske mangler, i samme situation som en person, der vil nægte at gå op ad trappen på grund af tyngdeloven. Personen sætter sig opgivende ned og siger: ”Det er min natur, jeg kan ikke gøre for det”.
|