Åndsvidenskaben eller den esoteriske lære
taler om karma.
Kirken taler om synd og syndsforladelse.
Taler de forbi hinanden?
Af Erik Ansvang
Du kan frit downloade "Karma og tilgivelse" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
 Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 1-697-3335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
Karma og tilgivelse.
Synd og syndsforladelse
I denne artikel vil vi se nærmere på karma og tilgivelse. Kirkens præster ville sikkert sige, at vi skal beskæftige os med synd og syndsforladelse, og i artiklen er jeg nødt til i vidt omfang at drage sammenligninger med Kirkens fortolkning af emnet. Jeg vil præsentere bestemte åndsvidenskabelige idéer til fortolkningen af Bibelen (?), og jeg vil gerne fra starten pointere, at jeg ikke har til hensigt på nogen måde at svække kristne menneskers tro på Bibelen, som rummer en uendelighed af skønhed, trøst og inspiration (?). Tværtimod er det mit håb, at åndsvidenskabens fortolkninger, kan styrke og give ny dybde til denne tro, ved at afdække nye lag i forståelsen af Bibelens ord.
Dårlig karma og synd
Når man nævner ordet “karma”, tænker de fleste spontant på “dårlig karma”, selvom begrebet karma naturligvis omfatter både den gode og den dårlige karma. Opfattelsen af at karma er identisk med dårlig karma, er ganske vist et udmærket udgangspunkt for vores emne, for når vi skal se på karma i forhold til tilgivelse, må det uundgåeligt være den dårlige karma (synden), der tænkes på. Almindeligvis beder ingen om tilgivelse for gode gerninger, hvorimod livets fejltrin – små såvel som store – nok kan vække de fleste menneskers ønske om, at begivenheden glemmes eller slettes i regnskabet.
Kirken afviser karmaloven
Karmaloven er loven om årsag og virkning. Og ingen kan vel forestille sig en virkning uden en årsag? Kirken accepterer ikke karmaloven, blandt andet fordi den er nært knyttet til reinkarnationslæren. Det er en almindelig misforståelse, at karma kan medføre, at et menneske i det ene liv kan fødes som en kongelig person og i det næste som en ko. Denne konklusion er helt klart et udtryk for naiv uvidenhed. Udviklingen går aldrig tilbage – altid kun fremad mod stadig større indsigt og højere grad af guddommelighed.
Et andet argument er, at karmaloven fjerner medfølelsen og barmhjertigheden i menneskelivet. Argumentet er, at mennesker, der tror på karmaloven, overlader deres medmennesker til deres lidelser, fordi lidelserne er deres personlige karma og derfor deres eget problem. Det er en grov fordrejning og undervurdering af karmaloven. At nogle mennesker faktisk har den holdning, siger intet om karmaloven, men det siger meget om disse menneskers viden og forståelse. De har ganske enkelt ikke sat (?) sig grundigt ind i tingene, før de dømmer.
Først må man studere for at forstå.
Man må forstå for at kunne vide.
Og man må vide for at kunne dømme eller bedømme.
Det er vigtigt at kunne skelne mellem selve karmaloven og menneskers udlægning af loven. Karmaloven står ikke i vejen for barmhjertighed. Den skaber i rigt mål mulighed for at vise barmhjertighed og yde hjælp til medmennesker, der befinder sig i en vanskelig karmisk situation. Det er udelukkende mennesket og dets valg, der står i vejen for barmhjertigheden. Ikke karmaloven.
Kirken arbejder reelt selv med en lov om årsag og virkning, for man påstår jo, at mennesker, der ikke tror på Gud (?) på den måde som Kirken kræver det, vil havne i helvede (?), hvor de vil blive udsat for de mest forfærdelige lidelser til evig tid. Her er det til gengæld vanskeligt at få øje på barmhjertigheden.
Åndsvidenskabens modargument vil være, at…
- en begrænset årsag vil aldrig kunne forårsage
en ubegrænset virkning.
Misforståelser omkring reinkarnationslæren og påstået manglende mulighed for at vise medfølelse er to væsentlige grunde til, at Kirken afviser karmaloven og i stedet præsenterer os for idéen om, at vi kun har ét enkelt liv, at vi alle uden undtagelse er født som syndere, og at vi ene og alene kan frelses gennem vores tro… ikke vores handlinger. Det er vanskeligt at forstå, at denne besynderlige idé skulle være nemmere at acceptere.
Karmaloven er en naturlov
Når vi taler om karmaloven, taler vi i al sin enkelthed om loven om årsag og virkning – om aktion og reaktion. Karmaloven er simpelthen en naturlov. Den er baseret på den samme virkelighed, som Isaac Newton præsenterede for menneskeheden, da han sagde:
“Til enhver aktion hører der en lige så stor
og modsat rettet reaktion”
Isaac Newton
Alt hvad vi sender ud, vender tilbage til os selv med samme styrke. Universet er en helhed, og ligevægten i denne helhed opretholdes gennem de enkelte deles konstante og fine tilpasning til hinanden. Det betyder, at enhver handling uundgåeligt får indflydelse på helheden. Handlingen vedrører derfor ikke kun det enkelte menneske. Derfor kan man med rette spørge: Kan tilgivelse af et enkelt menneskes handling virkelig ophæve både årsag og virkning i tid og rum?
Karma er et pædagogisk system
Ordet “karma” stammer fra sanskrit (?), og betyder “handling”. Ordet dækker imidlertid ikke kun handlinger på det fysiske plan, men omfatter også handlinger på følelsernes plan og på tankernes plan. Loven om aktion og reaktion fungerer på alle tilværelsens niveauer – synlige såvel som usynlige. Vi skaber derfor karma – god eller dårlig – hver gang vi tænker, føler og handler. Hvad vi sender ud, vender tilbage igen. Sådan siger naturloven. Sådan siger karmaloven – eller handlingens lov.
Bhagavad Gita
Betyder det, at vi kan undgå at skabe karma ved passivitet? I Bhagavad Gita (111.4-8) kan vi læse, at aktivitet er et iboende træk i menneskets natur. Dovenskab defineres som “forkert aktivitet”. Det understreges, at mennesket ikke når frelse (?) fra handlingernes følger blot ved ikke at handle – og det vinder heller ikke fuldkommenhed ved forsagelse alene.
Årsagen er indlysende. Ingen lever så meget som et øjeblik uden at udøve handlinger. Enhver drives jo uden vilje til at udføre handlinger af urstoffets gunaer. Ikke engang de legemlige funktioner er mulige, uden at man handler. Hvis man holder sin fysiske handlekraft i tømme, vil tanken alligevel beskæftige sig med alle de impulser, der konstant bringes til bevidstheden via sanserne. Det drejer sig derfor om at bruge tanken til at vælge den handling, der er nødvendig, for at handle er bedre end ikke at handle. (Paramahansa Yogananda: “En yogis selvbiografi” (Poul Tuxens oversættelse))
I Bibelen nævnes karmaloven igen og igen, og der fokuseres konstant på reglen om aktion og reaktion på grundlag af menneskets handlinger. Her er nogle håndplukkede eksempler:
“Derfor, alt hvad I vil,
at menneskene skal gøre mod jer,
det samme skal I gøre mod dem;
thi sådan er loven og profeterne.”
Matt. 7,12-23
“Thi alle, som griber til sværd,
skal falde for sværd.”
Matt. 26,52
“Tilgiv, så skal I få tilgivelse,
giv så skal der gives jer.”
Luk. 6,37
“Det mål, I måler med,
skal I selv få tilmålt med,
ja I skal få i overmål.”
Mark. 4,24-25
“For husk, at den der sår sparsomt,
skal også høste sparsomt,
og den, der sår rigeligt,
skal også høste rigeligt.”
2. Kor. 9,6
|
