Med logisk og rationel tænkning kan man nu konkludere, at vismændene i de gamle kulturer blev enige om at opfinde og tilføre en symbolsk betydning til udvalgte planter, dyr og genstande i naturen, som de efterfølgende måtte forklare for mennesker, der ikke var indviede i betydningen.

Men det er sandsynligvis ikke forklaringen. De gamle kulturers vismænd havde et esoterisk livssyn. For dem repræsenterede den indre, usynlige verden årsagernes verden, og alt i skabelsens ydre, synlige former, var ganske enkelt virkninger, der rummede og skjulte en iboende bevidsthed eller en kvalitet, som havde sin naturlige plads i den guddommelige helhed. For dem var alle former udtryk for stadier af guddommelig bevidsthed, der rummede et meningsfuldt aspekt af den guddommelige hensigt.

Skabelsens mangfoldighed var udtryk for, at et højere princip spejler sig ned på et lavere niveau – det er den proces, der kaldes involution – hvorefter de lavere principper søger tilbage mod sit udgangspunkt – det der kaldes evolution. De lavere naturriger repræsenterer derfor principper og kvaliteter, der kan åbne forståelsen for de samme principper og kvaliteter på et højere niveau eller i et højere naturrige – eksempelvis menneskeriget. Men da dette niveau på samme måde er udtryk for en spejling af noget højere, åbner symbolforståelsen desuden døren til erkendelse af de samme principper og kvaliteter på et niveau, man kan kalde det overbevidste eller overmenneskelige rige. Her er nøglen til forståelsen af udviklingen af fortidens symbolik, som skjuler og potentielt afslører arketypiske kræfter og principper. På lavere niveauer udtrykkes principper og kvaliteter instinktivt (genetisk), hvorimod mennesket på sit udviklingsniveau har mulighed for at erhverve sig indsigt i årsag og virkning, og det giver mulighed for bevidste valg og reaktioner.

Ethvert symbol indeholder derfor mange niveauer af forståelse, og da kvaliteterne findes i ethvert menneske – erkendte eller latente – kan symbolforståelse medføre selvindsigt, som i sin natur må være individuel. Derfor kan symbolforståelse aldrig blive en naturvidenskabelig disciplin, hvor forskningen fører frem til en sandhed, der er ens for alle, sådan som det kræves af nutidens forskning. Symbolforståelse aktiverer helt andre sider af den menneskelige bevidsthed end logisk og rationel tænkning.