En lov forudsætter et højerestående væsen, som - begavet med hensigt og ledet af intelligens - koordinerer sine kræfter således, at en plan modnes trinvis og kontinuerligt. Gennem et klart kendskab til målet bringer dette væsen de trin og stadier i aktivitet, som, når de føres frem i den rette rækkefølge, vil bringe planen til fuldkommenhed. Ordet “lovâ€� - som det sædvanligvis forstås - indeholder begrebet om at være underkastet en aktivitet, der erkendes som ubønhørlig og ufravigelig, men som ikke forstås af den, som er underkastet den. Set fra ét synspunkt indbefatter det en forestilling om enhedens nedsænkning i en gruppeimpuls og denne enheds manglende evne til at ændre impulsen eller til at undgå udfaldet. I bevidstheden hos det menneske, der overvejer disse love, fremkalder dette synspunkt uundgåeligt en følelse af at være et offer, af at blive drevet af sted som et blad for vinden mod et mål, hvorom det kun er muligt at spekulere, samt af at være styret af en kraft, som tilsyneladende virker med et uundgåeligt pres og således skaber grupperesultater på bekostning af enheden.

En sådan holdning er ikke til at undgå, før mennesket oplever en så stor bevidsthedsudvidelse, at det bliver klar over de større sammenhænge. Når det gennem kontakt med sit højere selv tager del i kendskabet til målet, og når det ved at bestige visionens bjerg ændrer sit perspektiv og får en bredere horisont kommer til den erkendelse, at en lov blot er en åndelig impuls, drivkraft og livsmanifestation af det væsen, hvori det lever og bevæger sig. Det lærer, at denne impuls tilkendegiver et intelligent formål, styret af visdom og baseret på kærlighed. Mennesket begynder derefter selv at anvende loven eller med visdom, kærlighed og intelligens at lade så meget af den åndelige livsimpuls passere gennem sig, som dets specielle organisme kan modtage, overføre og anvende. Det blokerer ikke mere, men begynder at overføre. Det bringer den selvcentrerede og lukkede livscyklus til ophør og åbner portene for åndelig energi. Ved at gøre dette opdager det, at den lov, som det har hadet og mistroet, er en livgivende, rensende kraft, der fører det og alle Guds skabninger frem til en strålende fuldendelse.

Hvid Magi, s. 26-27

Intuition er i virkeligheden intet andet end sindets rigtige vurdering af en eller anden faktor i skabelsen, en eller anden lov om manifestation og et eller andet aspekt af sandheden, som kendes af sjælen, som udstråler fra ideernes verden, og som har samme natur som energierne, der frembringer alt kendt og synligt. Disse sandheder er altid til stede, og disse love er altid aktive, men først når tænkeevnen er skolet, udviklet, fokuseret og fordomsfri, kan de erkendes, senere forstås og til slut tilpasses til såvel cykliske som tidsmæssige krav og behov.

Hvid Magi, s. 31

... Enheden, den enkelte og delen, har man altid opfattet i relation til en ekspanderende og altomfattende helhed. Et af tegnene på, at disciplen er rede til indvielse, er evnen til at se den altomfattende entitet, og til at bemærke den lov, der er transcenderet, når delen bliver en del af helheden. Disciplen må også blive i stand til at registrere og respondere praktisk på de større åndelige love, der træder i stedet for de love, der er blevet transcenderet.

Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 380

Disciplen opfatter den lov, der transcenderes. En kort illustration af dette kan gives her med ordene fra den lære, der findes i En afhandling om Kosmisk Ild. Disciplen blev som menneske styret og betinget af den kosmiske lov om økonomi sideløbende med de forskellige subsidiære love, der var aktive og betingende i de tre verdener for den menneskelige evolution. Denne lov er en grundlæggende naturlov, som påvirker det menneske, der er under udvikling. Efter første indvielse kommer mennesket under påvirkning af loven om tiltrækning, der bærer og anvender kærlighedsenergien, og skønt loven om økonomi på dette tidspunkt ikke påvirker, så opretholder den en tilvænnet kontrol over den sædvanlige proces, som vedrører de formlegemer, der nu anvendes under loven om tiltrækning. Denne lov virker i menneskets bevidsthed og også i formerne i tjenesten for Hierarkiet. Loven om tiltrækning er den vigtigste lov for sjælen.

Senere, efter fjerde indvielse, kommer disciplen i stadig højere grad under loven om syntese, der er den vigtigste lov for ånden i universet. Derved udvikles hans evne til at inkludere mere hurtigt, og hans sans til klar erkendelse kan (efter sjette indvielse, beslutningen) begynde at række ud i det ydreplanetariske område.

Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 464