Igen den egyptiske inspiration

Oldtidens egyptiske astronomi var forbundet med viden om alkymi samt astrologi i en form, der også var kendt inden den babyloniske indflydelse. Senere har tempelridderne under deres flere hundredårige tilstedeværelse i Mellemøsten kunnet komme i besiddelse af en betydelig indsigt om alkymiens integrerede samspil med stjernerne. Denne viden kom især fra Egypten, der netop har lagt navn til denne kunst/videnskab: al-khem (alkymi), arabisk for: ’fra Egypten’.

Det berømte egyptisk-græske oldtidsværk, Corpus Hermeticum, var i sin tid blevet samlet i Alexandria, hvor ældgammel egyptisk viden fra tempelarkiverne også blev tilført græsk indvielsestradition. Efter at det meste af værket var næsten forsvundet i Europa i mere end et halvt årtusinde, blev det ved en række utrolige begivenheder ”genfundet” cirka 1460 og fik nu teksten overført til latin og produceret med den nye opfin­delse, bogtryk.

I dag tænker ingen på, at Corpus Hermeticum må have bidraget til Columbus’ inspiration til hans opdagelse af Amerika i 1492.[1] Men det omtales direkte i Corpus Hermeticums Traktat 9, afsnit 19, at man kunne rejse til Indien (som altså blev Amerika) ved at drage over havet (således endda i ”modsat” retning), hvad der normalt ellers mentes umuligt før Columbus. En anden Corpus Hermeticum-tilhænger, lægen Toscanelli fra Firenze, hvor værket netop var blevet udgivet første gang på tryk, havde rådgivet Portugals konge om dén vej til Indien.

Af Columbus’ navigationspapirer fremgår hans viden om astronomi og dertil vitterligt om hans astrologi. I øvrigt citerede den belæste Columbus uafladeligt sin yndlingsteolog fra den sene oldtid, Augustin, der var kendt for sin værdsættelse af Corpus Hermeticum.

Kirken havde hidtil mest modvilje mod ideer om et helt andet verdensbil­lede. Ved de ukendte lande og kontinenter langt ude i Atlanterhavet viste nu italienerne − trods kirken − ikke mindst den italienske intelligentsia og andre foruden fyrster og rigmænd, der tilegnede sig viden fra Corpus Hermeticum, sig blandt de første med speciel interesse og forståelse for denne nye verden. I Sydamerika er Columbia navngivet (i 1863) efter den italienskfødte Columbus (Christoforo Colombo, men i Spanien kaldes han Christobal Colòn), og Venezuela er opkaldt efter den italienske by Venedig, og endda hele det amerikanske kontinent fik sit navn efter den italienske opdagelsesrejsende Amerigo Vespucci (på latin Americus Vespucius − men America er ligesom alle kontinenters latinske navne femininum).

At betegnelsen blev tildelt (på landkort første gang i 1506, efter Columbus’ død samme år) netop ud fra navnet Amerigo og ikke Columbus, skyldtes at Amerigo var den første til at fastslå, at det opdagede område ikke var Øst­indien, men netop ”en ny verden”. Hvad kunne der ligge bag dette? Fand­tes der andre kilder?

Thomas Moores bog ”Utopia” fra 1516 viser bl.a. en hel-geometrisk konstrueret skrift til brug for hans Atlantis-agtige idealland. Illustration t.v. er bragt til at ligne ideen om Atlantis som en kæmpe-ø (ligesom senere Australien) og med cirkulære vandkanaler om byerne.

_________________________________

[1] Jf. Ove von Spaeth: Den Hemmelige Religion, s. 271-272

_________________________________