Den hellige astronomi
Den grundlæggende neoplatoniske tankegang er på denne måde dybt forankret i det egyptiske verdensbillede, men også den omgivende verdens fysiske kræfter – og ikke kun de abstrakte − er komponenter i det åndelige liv i egypternes system.Egyptisk tro er også orienteret mod Himlen snarere end mod Jorden. I den egyptiske kosmologi og i myterne var visdomsguden Tehuti (grækernes Thoth) nært tilknyttet himmelske fænomener, og i sidste ende blev Tehuti herre over tiden i de guddommelige cyklusser. Denne religiøse praksis blev videreført i den hermetiske visdom.Det medfører, at hvis man ønsker forstå de åndelige processer i det hermetiske system, sådan som de blev opfattet i de gamle traditioner, kræver det indsigt i deres hellige astronomi − dvs. planeternes og stjernernes tilsynekomst og bevægelser på himlen − som også er en forudsætning for forståelse af gnosticismen.
Tehuti
Trefoldighed og syvfoldighed
Egyptisk symbolik er grundlæggende trefoldig, og de kosmiske eller guddommelige familier danner triader med udgangspunkt i dualitet eller et par (maskulin og feminin), som skaber et tredje selvstændigt aspekt. Alternativ fortolkning af den hermetiske lære fremhæver en struktur med en gruppe på syv på alle livets niveauer. I dette system er den mangfoldige kosmiske manifestation symboliseret af de klassiske syv planeter og deres "stråler", der repræsenterer syv planer af stoflige frekvenser i en universel orden. Det siges, at det hermetiske system er hovednøglen til alt organisk liv.
|