Man skrev med billeder

I de gamle kulturer skrev man med billeder

I nutiden er civilisationen primært baseret på venstre hjernehalvdels tænkemåde. Evnen til at tænke logisk og analytisk vurderes som udtryk for høj intelligens. Evnen til at tænke i billeder og helheder er forbeholdt få kreative mennesker, og man mener, at det er udtryk for et medfødt talent.

Fortidens store civilisationer i Indien, Persien og Egypten var imidlertid baseret på højre hjernehalvdels tænkemåde. Visdommen blev både erhvervet og formidlet gennem legender, drama, ritualer og symboler. Alt blev kommunikeret ved hjælp af billeder. Selv skrifttegnene (f.eks. hieroglyfferne) var små enkeltstående billeder eller symboler.

Nutidens bogstaver er også små symboler, og forskellen mellem nutidens og datidens alfabet er et glimrende udtryk for forskellen mellem den analytiske og den analogiske tænkemåde. I nutiden bruger man en række abstrakte symboler, som kaldes bogstaver. Disse abstrakte symboler formidler både lyde og visuelle associationer. Når symbolerne er sammensat i bestemte grupper og danner det, der kaldes ord, har man lært, at symbolkombinationen kan udtrykkes med en lyd. Man har også lært, at symbolet og lyden skal fremkalde bestemte billeder i bevidstheden.

Når man eksempelvis sammensætter disse tre bogstaver – S-O-L – registrerer bevidstheden det omgående som en lysende skive på himmelen – altså et billede eller et symbol. Det gør den udelukkende, fordi man har lært det. Man reducerer altså straks en abstraktion (bogstaverne) til et konkret, entydigt billede (Solen), som kan beskrives.

I de gamle kulturer gjorde man det stik modsatte. Udgangspunktet var ikke en abstraktion, men det færdige symbol – eksempelvis en SOL. Og nu kunne symbolet fremkalde og udfolde utallige abstrakte, intuitive begreber i bevidstheden. Symbolet udfoldede associationer, relationer og kvaliteter, som ikke kan beskrives, men udelukkende opleves. Konklusionen er derfor, at:

Den analytiske metode reducerer abstraktioner med uendelige muligheder til et enkelt afgrænset symbol, som efterfølges af hurtig skabelse af adskilte facts, hvorimod den analogiske metode udvider bevidstheden fra et enkelt symbol til uendelige associationer, som efterfølges af erkendelse.