TANKENS KRAFT
Af Erik Ansvang
Du kan frit downloade materialet "TANKENS KRAFT" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS! Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
TANKENS KRAFT
Tankekraften er skaberkraften.
Vi mennesker skaber den menneskelige verden
med vores menneskelige tanker.

Ordet “menneske” er opstået af sanskritordet “manas”, som betyder “at tænke”. Mennesket har således fået navn efter den mest karakteristiske menneskelige egenskab – intelligensen eller tænkeevnen.
Men mennesket har ikke fået sit navn efter den fysiske hjerne. På det fysiske plan fungerer mennesket ved hjælp af hjernen og nervesystemet, som er redskaber for tanken. Mennesket er heller ikke selve tanken. Mennesket er tænkeren. Mennesket er en individualitet, hvis livsvibrationer er tanker – tanker udtrykt i billeder – ikke i ord, som nogen tror.
Sensitive hjerner gengiver livsvibrationer op til et punkt, som vi kalder “høj intelligens”, og særlig sensitive hjerner til det punkt, vi kalder “geni”. De mindre sensitive hjerner når kun til et punkt, som vi kalder “åndssvaghed”.
Tankekraften er skaberkraften
Tankekraften er skaberkraften. Der er ingen anden skabende kraft i Universet. Gud har skabt Universet med sin guddommelige tanke. Vi mennesker skaber vores egen menneskelige verden med vores menneskelige tanke. Også her gælder den universelle regel: “Som foroven således også forneden. Som i det store, således også i det små. Som i det ydre, således også i det indre”.
Der er ingen anden skabende kraft i Universet, og hvis menneskene kendte og brugte denne kraft positivt, ville vores udvikling gå meget hurtigere, end den gør.
Naturvidenskaben har for længst erkendt denne sandhed …

"I dag er det en meget udbredt opfattelse,
der inden for fysisk videnskab er næsten énstemmig,
at kundskabens strømpil
viser imod en ikke-mekanisk virkelighed.
Man begynder at betragte Universet
mere som en stor tanke,
end som en stor maskine."
James Jeans
Max Planck, Niels Bohr og Werner Heisenberg
For at forstå denne ide, måtte videnskaben definere, hvordan menneskets bevidsthed fungerer. Allerede i 1930’erne sagde store fysikere som Max Planck, Niels Bohr og Werner Heisenberg, at “den virkelige verden omkring os og vores tankesind er skabt af det samme materiale.” Det betyder, at vores bevidsthed ikke kun skabes af elektriske impulser inden i vores hjerne, men at vores bevidsthed og Universet er én og samme ting. Selvfølgelig! Hvordan kan man i ramme alvor mene, at vores bevidsthed er uafhængig af naturen? Albert Einstein sagde det samme, da han fremsatte teorien om, at masse og energi er to sider af samme sag. Det betyder, at noget kan optræde både i fysisk form (som partikler) og i form af energi (som bølger). Vores bevidsthed fungerer efter samme princip. Vi kan opfatte verden som fysisk form eller som energi.
Hvad er energi?
I nutiden tales der konstant om begrebet energi, men kun få standser op for at gøre sig klart, hvad der menes med begrebet energi.
De fleste har hørt historien om drengen, der var til eksamen i fysik. Censor spurgte ham: “Kan du fortælle mig – hvad er energi?” Drengen tænkte så det knagede, og så svarede han: “Pokkers – jeg kunne det, da jeg tog hjemmefra, men nu har jeg altså glemt det”. Censor slog sig for panden og råbte: “Her står vi med det eneste menneske i verden, der ved, hvad energi er, og så har han gudhjælpemig glemt det!”
Energi = livgivende aktivitet
Ordet stammer fra det græske “energos”, som betyder “aktiv”. Energi er altså aktivitet og aktivitet er liv. Man kan også sige, at “energi er evnen til livgivende aktivitet.” Det er denne opfattelsen af enegibegrebet, der har ligget til grund for menneskelig erkendelse op igennem historien – bare ikke i nyere tid. I nyere tid bruges betegnelsen “energi” i forbindelse med fysiske hændelser. Men i dag relateres begrebet også til for eksempel psykologi, økonomi og sociologi. Linjen er ved at blive trukket fra det materielle til menneskelig væren. Masse og energi er ikke længere forskellige begreber. Naturvidenskabens accept af, at “alt er energi” i forskellige tilstande i forskellige forbindelser, er ved at føre til en syntese i videnskabelig tænkning. Energi anses nu for at være alt det, som er. Universet er altså en manifestation af et hav af energier. Vores verden er et hav af energier. Vi lever i et hav af energier. Vi er selv sammensat af energier, og alle disse energier er indbyrdes nært forbundet i en syntese. For − alt er energi.
Naturvidenskaben siger, at alt i Universet er energi. Og åndsvidenskaben tilføjer: Energi følger tanken. Når alt er energi, og energi kan styres og kontrolleres ved hjælp af tanken, begynder vi at fornemme, at vi i vores tankesind har et redskab med potentielle muligheder, der ligger langt udenfor vores fatteevne.
Tankekraft er den eneste kilde til al form …

“Tanken er i stand til at skabe ydre,
objektive resultater
ved hjælp af sin egen iboende kraft”
H.P. Blavatsky: Den Hemmelige Lære

“På grund af de mentale tankeformers
store kraft og varighed
har deres ophav et stort ansvar”
Annie Besant: Indledning til teosofi - II, s. 74
|