I den sene middelalder var tanken om forældreansvar, der lå langt fra holdningen om, at forældrene havde ret til at behandle børnene, som de ville, ved at blive accepteret − også selvom det ofte var af egoistiske grunde. Begrebet om ansvar fungerede side om side med forældrenes indiskutable ret og magt fra dette tidspunkt og fremover. Ansvaret for undfangelse blev erkendt, og skabelse af illegitime børn blev betragtet som synd – en overraskende udvikling. Selvom sønnerne på borgene og herresæderne fortsatte med at gøre tjenestepigerne og landsbyernes piger gravide, er der historisk bevis overalt i Europa på, at der blev givet underhold til og endog givet et legitimt hjem til det illegitime afkom.

Uddannelse blev ikke værdsat i middelalderen. Det er først i forbindelse med samfundets tiltagende kompleksitet, at det blev nødvendigt at instruere de unge i metoder, der kunne sikre samfundet på en mere detaljeret måde end den, forældre og de ældre kunne give gennem mundtlige instruktioner og ved eksemplets magt. De fleste medlemmer af samfundet havde behov for at kunne læse og skrive for at fungere effektivt i livet. Fortidens børn blev uddannet gennem de informationer, de kunne få gennem selve livet. De lærte ved at stå ved siden af de ældre, når de arbejdede. Indtræden i samfundet har i stigende grad krævet regulære studier, og det var de færreste forældre i stand til at give. De unges opvækst og uddannelse måtte derfor i stigende omfang gøres bevidst og planlægges.

Ansvaret for børnenes opvækst, udvikling, uddannelse og moral blev langsomt en basal forventning til forældrene − selv hvis kvaliteten af fysisk pleje og uddannelse fungerede på de aktuelle middelmådige vilkår. At børn, der blev anbragt hos plejeforældre tilsyneladende blev underernærede, blev der ikke gjort meget ved, eller det blev i det store hele ignoreret. Når drengene kom tilbage til deres forældre, havde drengene større chance end pigerne for at få god pleje og modtage en smule undervisning. (Tanken om at piger også skal have en uddannelse er meget ny, for det har været en verdensomspændende praksis, som stadig praktiseres i det meste af verden, kun at ofre penge på højere uddannelser til sønnerne). Piger fra det 14. århundredes Italien og frem til det 19. århundredes England var bogstaveligt udsat for dårlig opvækst af økonomiske grunde og for at vænne dem til et liv i mådehold. Formning af barnets karakter var ligeledes et ansvar, der kom i fokus på dette tidspunkt – i hvert fald hos middelklassens forældre.