Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

GANDHIS IKKE-VOLD
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Gandhis-ikke-vold-Johan-Galtung

GANDHIS IKKE-VOLD (7 af 8)


Gandhis ikke-vold nægter alt samarbejde med det illegitime - det onde. Ikke-vold beskytter mennesket - det legitime - og modarbejder ondskab.

GANDHIS IKKE-VOLD (7 af 8)

Gandhis konfliktlære

 

Gandhis-ikke-vold-07-Johan-Galtung

 

Gandhi ophæver modsætningen mellem liberale, som er imod direkte vold, men ikke imod den strukturelle udbytning, og marxis­ter, som er imod den strukturelle udbytning, men ikke imod den revolutionære vold. Gandhi bekæmpede både vold og udbytning som onde handlinger, ond struktur og ond kultur – og han beskyttede mennes­ker mod begge gennem sarvodaya.[1]

Hvis nu det, som binder os sammen til én menneskehed, er Gud, må Guds budskab også være udtryk for enhed. Den sande og virkelige kerne er, at Gud er det samme som kærlighed. Det er uforeneligt med en straffende Gud, som kun meddeler sig på ét sprog til sine udvalgte og udelukker alle, som ikke søger Ham gennem denne ene lære. Gandhi betragter den ekskluderende Gud som falsk, og han hædrer den inkluderende Gud ved at læse fra Bibelen, Koranen og Bhagavad-Gita, og ved at vælge blide, ikke-voldelige tekster på utallige møder. For den sprogligt stærke Gandhi var det en selvfølge, at tesen om Gud som sandhed og kærlighed er forståelig for alle mennesker i alle kulturer. Med et pragtfuldt, rigt engelsk og et perfekt sanskrit, hindi, urdu og gujarati var han velegnet til det kæmpeløft, som her hyldes: Gandhis økumene.[2] Livets enhed − menneskehedens enhed − finder sin modpart i budskabets enhed, så mennesker på tværs af alle konfliktskel kan se hinanden som hellige og ukrænkelige – og kæmpe hvor der skal kæmpes!

Gandhis overskridelse af de ekskluderende religioners enten-­eller til fordel for et inkluderende både-og gik længere end den samling af protestantismer, kristendommer eller abrahamitiske religioner, som er kendt i Vesten som Den Økumenisk Bevægelse. Udsagnene "Gud er inde i os" og "vi er alle i Gud" må for Gandhi have været synonyme. Dermed overskrider han også modsætningen mellem et immanent (iboende) og transcendent (overskridende) gudsbegreb. Gandhi var polyreligiøs, ikke bare polyglot[3] – han var forkæmper for en mere organisk, positiv overskridelse end det, som havde været mulig med et religionernes esperanto – en "fællesnæv­ner".

 

Tak, Gandhi!

 

 

Gandhis-ikke-vold-08-Johan-Galtung

Sarvodaya-symbolet

 

 

_________________________________

[1] Sarvodaya betyder "alles velfærd". Sarvodaya er et økonomisk begreb, der er udviklet af Gandhi i forbindelse med hans konfliktlære, der var baseret på ikke-vold.

[2] I det gamle Grækenland (omkr. 300-tallet) betød økumene "den beboede del af verden". I de kristne kirkesamfund betød økumene "helhed".

[3] Polyglot er betegnelsen for en person, som taler mange sprog.

_________________________________

Artikel-Gandhis-ikke-vold-Johan-Galtung
Download-fil: GANDHIS IKKE-VOLD - Johan Galtung


Artikel-Gandhis-ikke-vold-Johan-Galtung
Læsefil med vendbare sider: GANDHIS IKKE-VOLD