Hvad var hans problem, hans konflikt, hans dilemma? Gandhis pro­blem var at passe på mennesket og samtidig bekæmpe det onde i sig selv og andre, i grupper, stater, nationer, civilisationer. Alt menneskeligt er bærer af noget godt og af noget ondt. Det enkleste er at se et menneske dualistisk enten som helt godt eller som helt ondt. Eller en lunken mellemholdning.

Ahimsa-symbolet

Gandhis positive overskridelse − hans ikke-vold − nægter alt sam­arbejde med det illegitime, det onde, og samtidig værne om mennes­ket, det legitime. Et eksempel: Han nægtede samarbejde med englænderen som kolonialist, men mødte ham samtidig som men­neske udenfor arbejdet, i civil, hos en tredjepart. Han boykottede engelske tekstiler og indsamlede samtidig penge, så købmændenes familier ikke led nød. Altså, både klar modstand mod undertryk­kende og udbyttende strukturer, men uden vold som kan krænke menneskelige grundbehov, og samtidig positiv støtte til under­trykkerens legitime behov som menneske. Mennesket hos modpar­ten skal føle sig trygt. Alt legitimt menneskeligt havde en ven i Gandhi.

Ved hjælp af ordet "ond" sortmalers den anden − modpartens tanker, ord og handlinger, samfund, stat, nation, struktur, kultur. Man inviterer til udryddelse, Gulag, Auschwitz, Hiroshima, (stats)terrorbombning. Ved hjælp af ordet "god" hvidmaler man og ophøjer sig selv til gud. Dualismen kender kun to farver. Vesten kalder det "realisme"" og stempler Gandhi som "idealist" − dvs. virkelighedsfjern. Alligevel smeltede realismens angelsaksiske kerne i varmen fra Gandhis kombina­tion af kamp og medmenneskelighed. Hvem var realist? Hvem havde dårlig kontakt til baglandet? Det menneske, som ikke bare bekæmpede kolo­nialismen, men beskyttede kolonialisterne – det menneske, som så bjælken i sit eget øje og havde et livsvarigt projekt med sin egen forbedring? Eller kolonia­listen med sine straffeekspeditioner?

Udtrykket "ikke-vold" dækker ikke denne holdning og handling. Gandhi brugte udtrykket satyagraha[1], som betyder "hold fast ved sandheden". For ham var sandhed, kærlighed og Gud det samme. Sandhed er det, man står for. Kærlighed vil sige at komme modparten i møde. Og Gud binder alle mennesker sammen til én men­neskehed.

Uanset om det drejer sig om en ægtefælle, en anden social gruppe, et andet land eller en anden region i verden, er vold forkastelig. Skader man de andre, skader man sig selv. Alle er en del af menneskehedens enhed. Derfor sigter man forkert. Problemet er ikke de andre. Man kan uskadeliggøre dem, så de ikke når deres onde mål. Men dette løser ikke dybe modsætninger på et plan, som vil overleve begge parter. Det eneste man har gjort, er at dræbe et medmenneske.

_________________________________

[1] Hinduistisk opfattes satyagraha som ikke-voldelig modstand, der også kaldes ahimsa. Gandhi brugte ordet satyagraha som udtryk for sin filosofiske videreudvikling af begrebet passiv modstand, hvor de etiske og moralske krav til deltagerne er strengere end ved almindelige ikke-voldelige aktioner.

_________________________________