Som gruppe bekræfter vi vores stærke forbindelse til andre tjenende grupper, som hver især arbejder på deres måde, og med deres del af planen. Således forenet med alle sande verdenstjenere, som på de indre planer danner én verdensgruppe, vender vi os mod fremtiden. Fra “centret hvor Guds vilje er kendt”, viser fremtiden sig for os. Alt, der er nyt for os, som endnu ikke er forudset, som end ikke kan begribes af menneskesindet, viser sig for os. Under perioden med stilhed, vil vi forsøge at sende vores åndelige intention i forvejen for at imødekomme fremtiden. Vi sender vores vilje til det gode, vores villighed til at tjene Guds plan, vores tilbud om at arbejde til gavn for de fleste og vores åndelige evner – alt dette sender vi for at byde fremtiden velkommen. Vi fortsætter, selvom vi bærer et lys, der endnu ikke er tændt − selvom vi ikke kan se vores næste opgave i lyset. Tje­ner­ånden leder os.

Som gruppe bekræfter vi vores stærke forbindelse til andre tjenende grupper, som hver især arbejder på deres måde, og med deres del af planen. Således forenet med alle sande verdenstjenere, som subjektivt danner én verdensgruppe, vender vi os mod øst, mod det sted på be­vidst­hedens horisont hvor Solen står op. Vend opmærksomheden mod den nye dags lys. Vi forestiller os, at vi bevæger os hen imod alteret i verdens tem­pel. Bag alteret – ude af syne – uden for rækkevidde – findes “lysets kilde i Guds sind”. Vi bærer et lys, der endnu ikke er tændt. På et tidspunkt under Wesak-ceremonien strømmer en lysstråle gennem Tyrens ene øje og direkte ned på menneskeåndens alter. Vores lys berøres af denne oplys­ning og antændes.

"Vi påkalder nyt lys for menneskeheden

og viljen til at se og vælge den ædle vej."

Som gruppe bekræfter vi vores stærke forbindelse til andre tjenende grupper, som hver især arbejder på deres måde, og med deres del af planen. Således forenet med alle sande verdenstjenere, som subjektivt danner én verdensgruppe, vender vi os mod Verdenslæreren − “kærlighedens kilde i Guds hjerte.” Vi holder det lys, der blev tændt sidste måned af lysstrålen på verdens alter. Lyset tilhører verden. At bære lyset er vores ansvar. Vi vender os mod Ham, som skal komme, mens Han iagttager menneskets verden, som Han forbereder sig til at træde ind i. Han er så nærværende. Han er til stede i ethvert forsøg på samarbejde … til stede på hvert trin på vejen fra menneskehjertets første stræben til Shamballas trone … til stede i det daglige samspil mellem de, der søger sandheden og menneskehedens vejledere … til stede i enhver broderlig alliance – mellem nationer, mellem racer, mellem religioner, mellem grupper … til stede midt blandt kærlige venner … Han er her … nu…

"Vi erkender nærværet af Ham, som kommer."

Som gruppe indtager vi vores pladser i verdens tempel. På dette tidspunkt af året orienterer vi igen vores åndelige liv mod “centret vi kalder menneskeheden.” Uanset hvorhen vi som gruppe retter vores opmærksomhed, spinder vi en lystråd, som kan bruges af oplyste sjæle til kanalisering af energi. Vi vender vores opmærksomhed mod det ydre samfund. Vi ser frem­ad henover resten af året. Vi bekræfter igen vores forbindelse til alle, som arbejder for at manifestere planen. Vi forbereder os på månederne forude, hvor det indre liv i sjælenes netværk skal tage ydre form i daglig og kærlig tjeneste. Vi går fremad for at påtage os opgaven med at hjælpe menneskeheden med at “bygge et oplyst hus, hvori vi bor.”

"Vi hjælper menneskeheden, med at opbygge et oplyst hus."

Som gruppe lader vi personlighedens rødder trænge dybere ind i Det Ene Livsvæsens plan. Lad gruppen kende sin samhørighed med alle sande verdenstjenere. Lad vores personligheds rødder vokse stadig dybere og mere tillidsfuldt ind i Det Ene Livs plan. I perioden med hellig stilhed, lad gruppens hjerte åbne sine villige kronblade mod den varme og kærlige berøring af det planetariske hjertecenter. Vi stiller os til rådighed for selve Solens hjerte. Vi møder kærlighedens kilde som frie og åbne kanaler for strømmen af kærlighed, der flyder ind i alle menneskers hjerter, for mildt at lede os mod større udstråling.

"Må kærlighedens kilde finde en åben kanal i os."

Som gruppe retter vi opmærksomheden mod Moder Jord. Vi forsøger at løfte os mod Hendes bevidsthedsniveau. Hun stiller til evig tid sit væsen til rådighed for at give næring til bevidstheden i andre liv. Tålmodigt og med ømhed plejer, beskytter og udvikler Hun de nye idéer og principper for et oplyst liv, der venter på at blive født ind i formens verden … ideer som endnu ikke har set dagens lys, men som befinder sig i fosterstadiet i menneskesindet og tidens livmoder. Vi responderer på Jomfruens impuls ved at dedikere vores gruppes væsen, mens vi forsøger at bevare livet i alt det, der endnu ikke er parat til at komme til udtryk. Vi dedikerer gruppelegemet til bevarelse, pasning, pleje og beskyttelse af de bestræbelser, der spirer frem af fremtidens sædekorn, for de kan og vil blive født i Vandbærertidens dagslys. På vej mod denne fødselsbegivenhed – som er en gradvis proces – dedikerer vi desuden vores nuværende daglige tid … vores penge … vores tale … vores arbejde … idet vi utrætteligt beskytter planens sædekorn, som med omhu er sået i den evige visdomslære.

"Vi dedikerer vores tid, penge, tale og arbejde

til omsorg for en del af planen."

07. Vægten (Gralen løftes)

Som gruppe retter vi stille opmærksomheden mod det oplyste sted, der er kendt som “dommens hal”. I zodiaken kaldes dette sted Vægten. I menneskets bevidsthed skal det ses som det modne menneskes evne til at vurdere. Under evolutionens udvikling repræsenterer det Loven i funktion … selve Livets velgørende lov. Lovens virkninger er retfærdige og uundgåelige … og virkningen følger efter enhver beslutning, uanset om den er klog eller uklog. I perioden med stilhed – som vi kommer til om lidt – lad os løfte vores værdinormer − målestokken for vores egne bedømmelser − op i de oplyste sjæles lys, sådan at vi kan lære at iagttage i deres lys, og vurdere og afgøre vigtige spørgsmål efter deres værdier. Når vi nu går over til meditationens mellemspil, er vi villige til at tage de nødvendige beslutninger, at acceptere konsekvenserne af vores beslutninger og dermed vokse i visdom.

"Vi må lære at iagttage i lyset fra mestrene

og tage beslutninger i overensstemmelse

med deres værdier."

Som gruppe erkender vi den kamp, som menneskehedens sjæl må kæmpe. Det daglige vertikale pres fra planen … og det horisontale pres fra menneskehedens nød overalt på denne plagede planet … skaber modsætninger, gnidninger og indbyrdes spændinger. Kaldet til tjeneste på den ene side og aspiranternes manglende villighed på den anden, skaber konflikt i hjertet. Den daglige rutines uundgåelige friktion antænder den ild, der tester os … den ild, der hærder vores metal … som brænder det gamle væk, det udslidte, det uværdige … som til slut indsætter den udødelige tjenerånd i deres sted … klogere, mere standhaftig … mere medfølende … mere villig. Under meditationens tavse periode bevæger vi os ind i den store linjering, som rækker fra den mest uerfarne verdenstjener via planetens stigende grader og ordner af åndelige væsener til den højeste Gud.

"Vi foretager den store linjering,

som kanaliserer mod til hjer­tet og sejr til sjælen."

Som gruppe gør vi en pause på tærsklen til vores meditation for at skærpe gruppens tankesind, og gøre det årvågent og fokuseret – lige og målrettet som en pil – symbolet på aspiration. I perioden med stilhed – som vi kom­mer til om lidt – vil vi, gruppeskytten, holde buen spændt og konstant rettet mod målet, mens vi sender vores aspiration mod lysets og kærlighedens hjerte. Bogstavet “A” i aspiration fremkalder et lysspyd som svar. Mestrene sender inspirationens pil mod menneskets tankesind. I perioden mellem udsendelsen og modtagelsen – mellem aspiration og inspiration – må gruppens fulde tankekapacitet udnyttes. Vi må sigte … udsende … vente … og når svarets lysstrøm flyder til os, skal vi ved hjælp af vores kærlighed til menneskeheden lede lysets formende og frigørende kvaliteter ind i passende områder for tjenestearbejde.

"Vores aspiration rettes mod lysrigernes hjerte.

Fokusér … udsend … afvent svaret fra inspirationens pil."

Som gruppe vender vi os mod øst – ikke geografisk men symbolsk. På det sted på bevidsthedens horisont hvor Solen står op, visualiserer vi en femtakket stjerne – et pentagram. Se den som rent, hvidt lys og med spidsen opad. Se hvordan vi bevæger os hen imod stjernen, og indtager vores plads i centret af pentagrammet. Inde i pentagrammet findes et beskyttende rum for alle, som elsker og tjener planen. Vi bliver inde i den oplyste stjerne gennem meditationens tavse periode, mens vi tænker på dette øjeblik som årets kulmination. Sammen er vi kommet så langt, og en del af vores arbejde er fuldført. Fuldkommengørelsens time er også tiden for indvielse af noget nyt. Rolige og opmærksomme i dette øjeblik dedikerer vi os til det NYE. Hvor meget og hvilken del af det NYE, skal vi opbygge? Når den nye dag gryr, skal nye ting skabes. Hvis vi vil hjælpe med dette skaberarbejde, må vi arbejde på måder, der er nye for os – med nye redskaber – nye energier – og vi må forvente overraskende resultater.

"Hvad er vores andel i opbygningen af Den Nye Tidsalder?

Hvad er vores opgave?"

Som gruppe retter vi bevidst vores opmærksomhed mod behovet for seriøse verdenstjenere. I menneskets verden vil responsen på indflydelserne fra Vandbæreren være et mere videnskabeligt syn på tjeneste. Hverken rastløs aktivitet, dyb hengivenhed eller sentimental idealisme vil gøre mennesket til en verdenstjener. Tjeneste er det spontane udtryk for en stabil forbindelse mellem sjæl, tankesind og hjerne. Tjeneste er frigørelsens videnskab. Når livet leves i uselvisk tjeneste, slippes den iboende ånd ud af selvoptagethedens fængsel, og “et liv i større fylde” frigøres i verdenstjenerens omgivelser. At tjene er at ville det bedste for gruppen. Tjeneste er videnskaben om rigtige grupperelationer – uanset om “gruppen” er familien, nationen, planeten eller ashramen. Når kærlighed gennemtrænger gruppens tankeliv, følger gruppen planens retningslinjer. Når tankesindet er både trænet og kærligt, og når sjælen kontrollerer den ydre form, etableres der et udgangspunkt for tjenestearbejde. Tjenestens tone høres tydeligt af “de, som tjener planen, og de som planen tjener.”

"Vi bekræfter vores ældgamle løfte om at tjene verden,

og tilføjer den nye forpligtelse:

At tjene mere effektivt og at samarbejde."

Som gruppe ser vi ind i menneskets verden med tankesindets øjne. Se hvordan menneskemasserne overalt gløder med et mat lys. Her og der ses punkter af klarere lys, hvor verdenstjenere arbejder for det fælles bedste. Vi ser grupper som klynger af lys. Hver gruppe arbejder på deres måde og med deres delopgave af planen. Vi ser nu, hvordan hvert lysfelt vokser i lysstyrke og bliver klarere, indtil hvert af dem sender en lysstråle ind i de andre lysfelter … og på denne måde væves et horisontalt netværk af lys, der forbinder alle, som bærer arbejdets byrde – alle, hvis skuldre løfter ansvaret for at udføre og forankre planen. Vi visualiserer nu, at hvert lyspunkt i dette netværk er vertikalt forbundet med lysrigerne via en lystråd. Alle tråde løber sammen og danner et lyskabel, som forbinder alle sande verdenstjenere med lysets og kærlighedens riger på en sådan måde, at vi udgør en gruppe af frelsere … den ydre verdens frihedsagenter … åndens frigørere i vores miljø.

"Vi styrker vores bånd med alt,

som frigør menneskehedens sjæl til fuld udfoldelse."

_________________________________

Link til artikel om: SOLMEDITATION VED FULDMÅNE

Link til artikel om: DEN STORE INVOKATION

Link til artikel om: WESAK-CEREMONIEN

Link til artikel om: WESAK-LEGENDEN

Link til omrids: MEDITATION VED FULDMÅNE - OMRIDS

Link til omrids: SOLMEDITATION VED FULDMÅNE

Link til omrids: MEDITATION TIL FULDMÅNEDAGENE

Link til: MÅNEKALENDER

_________________________________