For årmillioner siden udviklede menneskeheden sig gennem dyreriget. Arven fra det dyriske instinkt er stadig med mennesket. På mange måder er åndelig udvikling baseret på menneskets evne til at løfte sig over de gamle dyre-tilbøjeligheder, som det stadig bærer i sig. For at gøre det, kræver det, at man er i stand til at skelne mellem de instinktive drifter og de ægte intuitioner, der kommunikeres fra sjælen.

I hvert menneske findes der to kræfter, som former hver eneste sansning og impuls til handling. Dyret og sjælen − fortid og fremtid − konfronteres inde i ethvert menneske, og til sidst er det nødvendigt at foretage et valg. Det er det særlige kendetegn for livet i menneskeriget. Mennesket står ved skillevejen mellem det, der var, og det, der er planlagt, og mennesket er bevidst om begge veje. Derfor er menneskets sjæl i høj grad unik, for den har kapaciteten til at løfte mennesket fra det dyriske fundament til et niveau, hvor det udstråler guddommelig individualitet, for det er menneskehedens forudbestemte skæbne. Sådan er menneskets udvikling i sin grundlæggende natur.