At det store verdensrum, kosmos, med stjernerne og planeterne og vores stadige kraftkilde Solen betyder så afgørende meget for hver enkelt af os uanset vores forskellige livsudfoldelse, gælder netop uanset, om vi opholder os på steder, hvor vi sjældent ser himlen. Og også uanset om vi overhovedet er os disse forholds eksistens særlig bevidst. Så selvfølgelige er disse himmelske forhold blevet for os, at de ofte glider i baggrunden til fordel for mere nære ting, som almindeligvis optager de fleste.

Meget af alt dette gik tidligt op for mig, men himmelrummet og dets stjernehav forblev ofte mere i min bevidsthed end det, der foregik dagligt i nabolaget. Jeg begyndte at læse om, hvordan andre folkeslag gennem tiderne har opfattet disse forhold og videre om vores historiske relationer til astronomien og indflydelsen herfra på vores religioner og tænkemåde. Med andre ord, tilværelsens gåder i det kosmiske perspektiv sat over for vores vesterlandske religioners trosopfattelse – kunne disse elementer overhovedet forenes?

Det fra Bibelen så kendte bud, om at ”elske din næste som dig selv”, er hos mange knyttet til dét, Jesus lærte fra sig. Men her citerede Jesus i virkeligheden Moses! (fra 3. Mosebog 19;18). Netop dette bud har i tidens løb haft en betragtelig indflydelse. Så hvem var da denne Moses, der levede næsten 1.500 år forud for Jesus? Moses var den tidligst kendte historiske person, der har indstiftet en religion. En religion, der blev en dyb inspiration for tre af de store hovedreligioner, nemlig jødedommen, kristendommen og islam. Og samtidig en religion, der siden hen baserede sig på sin særlige bog, Bibelen, verdens mest udbredte og læste bog, hvis ældste dele netop Moses skrev ifølge traditionen. I flere dele af Bibelen findes der en række ophøjede leveregler og etiske fordringer, men også nogle efter nutidens begreber hårdhændede og grusomme træk. Hvordan kan dette forenes – havde den samme person da skrevet begge dele?

Og kan det være meningen i nutiden, næsten 3.500 år efter Moses’ virke, at nogle grupper søger at leve efter den strengeste bogstavelige ”forståelse” af disse tekster? Især når sådanne dog omdiskuterede opfattelsesmåder tilmed kan ses destruktivt anvendt i forbindelse med nogle af nutidens store tekstopfattelser tilmed kan ses destruktivt anvendt i forbindelse med nogle af nutidens store politiske og etnisk-religionsmæssige problemer? Kan der være sket noget undervejs med teksterne siden dengang, de blev udarbejdet? Flere af den type spørgsmål var blevet ‘vækket’ inde i mig, da jeg på egen hånd gik i gang med en række særlige studier.