Indre og ydre
Eksoterisk forskning fokuserer på det ydre (formen eller skallen). Esoterisk forskning fokuserer på det indre (energien eller kvaliteten).
Ordet ”esoterisk” betyder simpelthen det ”indre” i modsætning til ”eksoterisk”, der betyder det ”ydre”. I de gamle kulturer benyttede man eksoteriske ritualer, der repræsenterede esoteriske processer. Esoterisk viden henviser til den indre, åndelige betydning, der ligger bag alle former og handlinger, og derfor er det korrekt, når åndsvidenskabelig symbolik kaldes esoterisk. Sand kundskab eller visdom er nemlig ikke noget, man kan tilegne sig på en akademisk måde ved bare at bruge hjernen. Esoterisk indsigt kan kun vindes gennem erfaring. Erfaring indebærer ikke at foretage sig noget fysisk, for erfaring er snarere en direkte kontakt mellem bevidstheden og en energitilstand.
|