Astrallegemet ved fjerde måned

Arbejdet på astralplanet for devaen, som havde ledelsen, bestod hovedsageligt i at skabe det bedst mulige legeme under de karmiske og miljøbestemte betingelser. Informationer om den karmiske situation blev videregivet til denne deva fra devaen på mentalplanet, for så vidt det havde relation til astrallegemet. Et vist spillerum var tilladt, og devaen tog hensyn til enhver gunstig prænatal omstændighed og enhver godgørende påvirkning af inkarnationsprocessen for på denne måde at formilde virkningerne fra tidligere liv og at forbedre astrallegemet. Denne deva deltager sandsynligvis ikke selv i opbygningen. Det var, som vi senere skal se, overladt til de lavere naturånder.

Devaen vogtede over det voksende astrallegeme med en decideret moderlig holdning og beskyttede det – så vidt det var muligt – mod alle negative påvirkninger. Den lod sin egen magnetisme frit påvirke den voksende form og delte i stor udstrækning sin egen levende livskraft med den. For eksempel indesluttede den af og til det lille astrallegeme i sit indre ved at lukke sin aura omkring det og bøje sit hoved ind over det som for at holde det fuldstændig beskyttet til alle sider.

Denne deva varetog sit arbejde med en videnskabelig indstilling, og selvom den følte stor glæde ved det og følte ømhed for barnet, var dens mentale holdning et udtryk for en velovervejet anvendelse af forskellige kræfter for at skabe et klart resultat. Når omgivelserne skabte særlige åndelige energier som f.eks., når moderen deltog i en eller anden form for åndeligt arbejde, så absorberede den så meget af energien, som det var muligt. Derefter omsluttede den det voksende astrallegeme på ovennævnte måde, sådan at energierne påvirkede det, og den magnetiserede det, så alle uønskede karmiske tendenser blev modvirket. Derved skabte den en tilstand, hvor det blev lettere at respondere på de højere vibrationer og mindre på de lavere.

I et tilfælde havde begge forældre gennem flere år praktiseret daglige meditationer. Dette viste sig at være af uvurderlig værdi, og devaen udnyttede denne mulighed. I de tæt befolkede dele af storbyerne bestod devaens opgave mest i at beskytte fosteret og dets astrallegeme mod uønskede påvirkninger. På steder, hvor den psykiske atmosfære er meget skadelig, tilkalder devaen en eller flere af sine samarbejdspartnere til at assistere i dette arbejde.

Den er i stand til indirekte at påvirke det æteriske og faste fysiske legeme. Derfor vil den inden for sjælens karmiske grænser være i stand til at reducere virkningerne, hvis moderen skulle komme ud for et uheld eller for uønskede påvirkninger fra omgivelserne. Hvis moderen for eksempel bliver udsat for et chok, vil devaen til dels kunne isolere fosteret fra moderen ved hjælp af den tidligere omtalte fremgangsmåde og derved formindske virkningerne. Devaens hovedopgave er dog at lade sin egen pulserende livskraft påvirke de legemer, som den har med at gøre.

Barnets astrallegeme ser ud til at være indesluttet i moderens astrallegeme, og i det tilfælde, som disse beskrivelser stammer fra, indtog det i femte måned en stilling, der svarer til området mellem den øverste tredjedel af låret og den nederste del af ribbenene. Det så ud til at ligge med en skrå legemsakse i en vinkel på 45 grader i forhold til moderens legeme. Den øverste pol var i den venstre side. Det så ud som en lille oval omkring 30 centimeter i længden, farven var næsten hvid og havde en særlig udstråling. Inden i kunne man svagt se en miniatureform af et menneske, som på dette stadie kun delvis havde faste konturer.

Man kunne se, hvor sjælens liv strømmede ind i det astrale legeme gennem toppen og ned til hovedcentret. Det var endnu ikke steget længere ned end til et punkt, der svarer til midten af hovedet, hvor det udvidede sig til en kugle. Derfra gik der noget ned, der lignede en rodtråd, som i den femte måned var nået til halsen, hvor den så ud til at åbne sig, ikke til en kugle, men til en trefoldig forgrening. Denne forgreningsproces lyste gyldent, og efterhånden som den strakte sig længere ud i legemet, dannede der sig et netværk, som gradvist spredte sig og blev flettet sammen, mens opbygningen af legemet skred fremad.

Astrallegemet havde en rumlig relation til det faste fysiske og det æteriske legeme, som det gennemtrængte og omsluttede. Det astrale og æteriske permanente atom befandt sig i denne periode inde i den første udvidelse af sjælens nedstrømmende livsstrøm, det vil sige hovedcentret ved et punkt, der også var center for fosterets fysiske hoved. Det så ud som om moderens aura havde svært ved at trænge ind i barnets aura. Selvom der fandt en vis sammensmeltning sted, flød moderens astrallegeme rundt på ydersiden af barnets og øgedes tydeligt i størrelse på grund af den stadigt voksende form inde i.