Grundlæggende kan man sige, at hvert eneste af menneskets mange liv indledes med et fastlagt forløb – også tidsmæssigt. Der findes naturligvis undtagelser fra reglen. Længden af et fysisk liv afhænger dels af, hvor stærk længslen efter fysiske oplevelser har været hos den enkelte, dels af den selvskabte skæbne eller karma.

Hvis levetiden eksempelvis var planlagt til at være 75 år, men at man i et tidligere liv dræbte et andet menneske ved et vådeskud (en utilsigtet hændelse), og at man i stedet for at hjælpe eller skaffe hjælp valgte at stikke af fra ulykkesstedet (en bevidst hændelse), vil man muligvis omkomme ved en lignende ulykke i en alder af 25 år. Men efter den nødvendige erfaring vil man hurtigt reinkarnere for at fuldende det resterende livsløb ved et liv på 50 år.

Liv efter liv tilkæmper man sig erfaringer og egenskaber, og til sidst har man lært alle lektier, udfoldet alle sine evner og tilegnet sig al viden i menneskets verden. Man mestrer menneskelivet, og derfor bliver man mester. Man tiltrækkes ikke længere af det fysiske liv, for man har ikke længere behov for at gøre erfaringer i den laveste verden. For det fuldkommengjorte menneske åbner der sig nye og højere udviklingsområder, for i et uendeligt univers kan der naturligvis opnås langt højere og mere vidtrækkende evner.