Efter mange års gentagelse af den samme adfærd, vil mønstret være indarbejdet som en vane, og det kan medføre, at nogle fortsætter den jordbundne astrale tilværelse meget længere end nødvendigt – altså længere end den fastsatte fysiske livslængde. Astrale hjælpere og clairvoyante på det fysiske plan forsøger løbende at hjælpe dem ud af den ulykkelige tilstand og ind i lysere regioner. Tilstanden er naturligvis helt forfærdelig, og det har givet anledning til et ordsprog om, at et menneske aldrig begår fuldbyrdet selvmord mere end én gang.

Selvmordere er normalt meget ulykkelige efter døden – ja ofte desperate. De er stærkt hæmmede, og den astrale skyggeverden, der befinder sig tæt på den fysiske verden, er blottet for positiv beskæftigelse. Det er helt unødvendigt at tage sit eget liv, for alle kan altid klare inkarnationens prøver. Man udsættes aldrig for mere, end man kan klare, men de fleste undervurderer både evne, kræfter og viljestyrke. Situationen er karmisk. Det er sjælen, der har valgt situationen, fordi den skal løses, men det er personligheden, der vælger at give op for at slippe væk fra den ubehagelige situation.

Selvmordere erkender, at man under ingen omstændigheder kan flygte fra karmiske konfrontationer, og de ønsker derfor brændende at komme tilbage for at bære de fysiske livs byrder og løse de problemer, de prøvede at stikke af fra. Problemerne skal løses på et andet tidspunkt sammen med de samme mennesker, som de flygtede fra, for de er som regel karmisk knyttet til dem. Det kan tage mange liv, før der igen kan skabes en situation, hvor alle de involverede mennesker igen kan være til stede på det fysiske plan. Selvmod er derfor spild af tid og muligheder. Det er nødvendigt, at erhverve sig de erfaringer, som selvmordet afbrød. Derfor er selvmord en afbrydelse i udviklingen, men samtidig indebærer det også den mulighed, at der kan opstå en tilbøjelighed til at begå selvmord i fremtidige inkarnationer. Men ét er sikkert – karmisk gæld skal afvikles før eller senere. Det er ikke muligt at stikke af fra den karmiske regning. ”Vejen ud er vejen igennem”, som Stanislav Grof engang har udtryk det.