Hebdomade betyder syvhed eller syvfoldighed. I gnostiske systemer er det en betegnelse for skaberguden eller gudens natur. Hebdomaden kan være en gud for de syv Himle, eller den gud, der udtalte det skabende Ord, som gnostikerne betragtede som den lavere guddommelige sfære, og ikke den unævnelige ogdoade, som betyder ottehed eller ottefoldighed. Den syvfoldige symbolik repræsenterer tilsyneladende Neterus kvaliteter og rettigheder, som de overdrager til menneskeheden. I naturen er syv forbundet med en række naturlige cyklusser, som f.eks. Månens faser på syv dage gange fire. Man finder symbolikken i Hathors (Het-Hers) motiver...

Khnum former en Ka i ler

- og i skaberguden Khnums aktiviteter, hvor han skaber syv versioner af faraoens Ka (astrallegeme). Og i de syv begravelseshylstre – dvs. de tre kister, de tre skrin og sarkofagen, der repræsenterer ”Evighedens Hus” i graven. Syvtallet er også forbundet med den syv til fjorten dages begravelsescyklus med ofringer og bønner til de afdøde, som var forløber for de kristnes novene[1] i senere tider.

Enneaden betyder nihed eller nifoldighed. Enneaden er en nigudekreds − dvs. en gudegruppe eller -familie på ni. Den repræsenterer manifestation af alle mulige egenskaber i en kosmisk familie eller et kosmisk princip. Den pythagoræiske filosofi påstår, at alle potentielle rytmer kan reduceres til ni, og konceptet kan spores tilbage til indvielsestraditionen hos de gamle grækere − en tradition, de havde lært i Egypten. Egypterne formulerede det på mange måder. I alle de lande, som man ved var under den guddommelige faraos herredømme, var han ”hersker over ni ’bows’ (regioner)”. Tallet ni blev ofte brugt i signifikante skrifter, hvor det betød ”mange” eller ”myriader” i kronologisk tid.

_________________________________

[1] Novene vil sige katolsk bøn eller andagt, som holdes ni dage i træk.

_________________________________