Hvis man går meget langt tilbage i tiden og ser på udviklingen i den lemuriske periode, oplyser åndsvidenskaben, at menneskeheden dengang arbejdede på at koordinere det fysiske legeme og æterlegemet. I dyr er kun tre af de syv chakraer aktive. Menneskehedens opgave på Lemurien var at aktivere samtlige syv chakraer i stedet for kun de tre, der er aktive i dyreriget. På denne måde arbejdede mennesket på at fungere som en individualiseret skabning med de karakteristiske egenskaber, der kendetegner et menneske og som samtidig adskiller mennesket fra dyrene. Dyrene har en gruppesjæl (se appendiks). I den lemuriske periode var den fysisk-æteriske stråle dominerende, og den har påvirket menneskeheden i millioner af år.

I den atlantiske periode, hvor menneskets følelsesmæssige natur skulle opbygges og udtrykkes, blev astrallegemets stråle aktiv. Kombinationen af den fysisk-æteriske stråle og den astrale stråle bestemte nu menneskets natur. Mentallegemet og kausallegemet (sjælens legeme) var naturligvis også i denne periode en del af menneskets totalitet. Men de var inaktive i det inkarnerede menneske, og derfor havde de ingen praktisk betydning, for menneskets intellekt var endnu ikke aktiveret. Og når mennesket ikke havde udviklet sit intellekt, var det ligegyldigt, hvilken stråle det manglende intellekt befandt sig på.

I nutiden – i den indoeuropæiske periode – skal mennesket udvikle intellektet eller tænkeevnen, og derfor trådte en ny stråle i aktivitet – mentallegemets stråle. I nutiden er menneskeheden derfor under påvirkning af tre stråletyper: En fysisk-æterisk stråle, en astral stråle og en mental stråle – og vekselvirkningen mellem dem. Det er kombinationen af disse tre stråler, der bestemmer menneskets natur.

I den nuværende udviklingsperiode vil mange mennesker nå et punkt, hvor udviklingskurven begynder at rejse sig stejlt. I åndsvidenskaben kaldes dette punkt for "personlighedens integration". Det betyder, at menneskets intellekt når et niveau, hvor det begynder at få kontakt med sjælen. Og sjælen responderer ved at sende en strøm af energi ned i personligheden. På denne måde hjælper sjælen med at integrere personligheden, og dermed dannes der en helhed af det fysisk-æteriske, det astrale og det mentale legeme – det, der kaldes personligheden.

I forbindelse med personlighedens integration træder yderligere to stråler i aktion. Den ene er personlighedens stråle, for det er den, der skabes af koordineringen af mentallegemet, astrallegemet og det fysisk-æteriske legeme. Men desuden træder sjælens stråle i aktivitet, for det er sjælen, der skaber integrationen. Derfor træder de to stråler frem samtidig. Det er årsagen til, at udviklingen nu tager en voldsom fart, og udviklingskurven stiger stejlt.

Set fra et esoterisk psykologisk synspunkt står mennesket nu med en integreret personlighed og spirende, men endnu ubevidst sjælskontakt, der resulterer i utallige muligheder, som samspillet mellem fem stråletyper skaber. Det er første gang, denne situation forekommer i menneskehedens årmillioner lange udvikling.

Hvis man ønsker at lære sig selv at kende, må man lære sin individuelle stråleopbygning at kende. Det betyder, at man skal analysere sig frem til fem aktive stråler, og desuden er det nødvendigt at finde ud af, hvor de befinder sig.

Ét er at genkende en kvalitet hos sig selv,

et andet er at placere den det rigtige sted.

Efterhånden som menneskets udvikling skrider frem, sker der en forenkling frem mod det punkt, hvor personlighedsstrålen til sidst styrer det fysisk-æteriske legeme, sjælsstrålen styrer astrallegemet og åndens stråle styrer mentallegemet i de sidste få inkarnationer, mennesket har tilbage inden 4. indvielse (se appendiks). Forenklingen er mulig, for jo længere mennesket kommer i udviklingen, jo renere og klarere bliver stråletypen, fordi de åndelige kvaliteter bliver stadig mere dominerende.

Sagt på en anden måde, så repræsenterer 3. indvielse det udviklingstrin, hvor personligheden forsvinder i sjælens lys, og personligheden bliver sjælens villige redskab. Det betyder, at mennesket ikke længere repræsenterer noget personligt, men er blevet en upersonlig sjæl. På den måde toner personligheden – det lavere menneske − bort, for personlighedens stråle bliver uvæsentlig, når sjælens stråle dominerer.

Konklusionen er, at jo længere mennesket kommer i sin udvikling af sjælelige og åndelige egenskaber, jo enklere bliver stråleopbygningen. Efter 4. indvielse vil mennesket alene være et udtryk for den åndelige (monadiske), atmiske og buddhiske stråletype.[1]

_________________________________

[1] Se appendiks.

_________________________________