Målet for indvielserne

Forsøget på at tilegne sig denne kraft og opnå fuldkommengørelse var målet i indvielserne, som samtidig opretholdt forbindelsen mellem menneskenes og gudernes verden. At processerne indebar anvendelse af metafysiske evner er indlysende, idet magi, metafysik, religion og filosofi stammer fra Egypten og var et naturligt element i traditionen. Dengang var der mindre fokus på den del af læren, der indebar intellektuel forståelse, mens det som bekendt er den intellektuelle forståelse, der vurderes højest i vores nutidige kultur.

Egypternes skikke blev kopieret

Hvordan kan vi vide, om denne mysterietradition overhovedet eksisterede? Kan det tænkes, at der blot er tale om fantasifulde rygter og løse påstande om tidligere årtusinder? Svaret er, at der er utallige og vedholdende vidnesbyrd om den konsekvente om end gådefulde formidling af indsigt og visdom fra kulturer, der eksisterede side om side med de gamle egypteres. Eksempelvis kan nævnes Herodot, Diodorus og Plutarch. På grund af deres adgang til mysterielæren, lånte eller direkte kopierede de egypternes skikke og overførte dem til deres egne kulturer.

I en lang periode overlappede den gamle og den nye æra hinanden. I denne periode opretholdt antikkens skoler kontakten til den egyptiske mysterietradition, og det influerede på religionen og filosofferne i de nye kulturer.

Egypterne fortæller det selv

En anseelig mængde egyptisk litteratur bekræfter eksistensen af denne tradition. Her kan man læse om rituelle dramaer og mysteriespil som involverede hemmelige kamre, og en detaljeret beskrivelse af magiske ritualer, som er bevaret på væggene i templer og grave. De viser, at det i høj grad var levende mennesker, der deltog i mysterierne. I mange historiske skrifter, der er fremstillet af egypterne selv, henvises der til højt uddannede healere, magikere og filosoffer, som var tilknyttet tempelskolerne.

Imhotep - 3. dynastis store magiker og arkitekt - var den mest betydningsfulde af disse vismænd, som i de efterfølgende århundreder blev betragtet som åndelige mestre, der havde nået højdepunktet for menneskelig udvikling.

Krævede særlige bygninger

Mysterietraditionen krævede særlige steder for udførelse af mysterierne. Den gamle kulturs enestående arkitektur er stærke beviser på dette udsagn. Indbygget ventilation i pyramidekamrene er et eksempel på dette. Afdøde har som bekendt ikke behov for aircondition. Denne arkitektoniske detalje er indlysende af hensyn til levende mennesker, som ved bestemte lejligheder besøgte kamrene. Hvorfor de levende skulle besøge kamrene kan naturligvis altid diskuteres. Egyptologer har kæmpet med alverdens forklaringer på dette fænomen - så vel som mange andre besynderlig bygningsdetaljer i den hellige arkitektur. Vi må erkende, at vi faktisk ikke kender formålet med disse detaljer, og derfor er forklaringerne alene udtryk for spekulationer.

Underjordiske labyrinter og tempelkrypter og sanktuarier på taget af mange templer som for eksempel i Dendara, Edfu og Abydos - centre der alle oprindeligt blev bygget i meget fjerne tider - giver enestående muligheder for gætterier og teoridannelser. Men alle var midtpunkt for ceremonier, mysteriespil eller religiøse fester, som var dedikeret til transformation af det fysiske liv.