I sanktuariet var det højeste mål at nå til identifikation med menneskets ånd, den indre sol eller menneskets indre Ra. I makrokosmisk målestok symboliserer Ra Universets ånd. Stadierne for neofytternes og de indviedes åbenbaring og fremskridt blev markeret alene ved en gradvis dyb erkendelse af identitet med mikrokosmos og makrokosmos − af mennesket med Gud. Det er mennesket, der når til Himlen via indvielsens stadier, og til sidst opnår mesterskab.

Alle invokationerne til Amon og Aton − hele den såkaldte tilbedelse af Solen − var udformet som formidlere, der skulle løfte bevidstheden til forening med Solens hjerte og sjæl, princip efter princip indtil mennesket og Gud var ét. Det var de egyptiske sanktuariers yoga, og det er den højeste form for yoga nogensinde. "Kvinden iklædt Solen" er mesteren, som bevidst er identificeret med Solens væsen, hvis "stråler" oplyser sjælen og personligheden.

Ordet "tilbedelse" er et misvisende ord for denne enestående tro. Selvophøjelse er et bedre ord. Ærbødighed og lovprisning beskriver mere rigtigt den egyptiske trosopfattelse end soltilbedelse. Det samme gælder for alle folkeslag gennem alle tider, hvis religion har været fokuseret på Solen.