Wesak-dalen
Det udvalgte sted er et lille plateau omgivet af lave bjerge beliggende i den nordlige del af Himalaya ikke langt fra grænsen til Nepal − og måske omkring 600 km vest for byen Lhasa. Den lille slette har en aflang form. Den er omkring 2 km lang og halv så bred. Grunden falder lidt fra syd til nord, og er for størstedelens vedkommende bar og stenet, selvom den nogle steder er dækket af groft strittende græs og en lav buskvegetation. Et vandløb strømmer gennem vestsiden af plateauet, krydser det nordvestlige hjørne, løber ud omkring midt på nordsiden gennem en fyrretræsdækket kløft, og når til sidst en sø, der ses nogle kilometer væk.
Det omgivende land er vildt og ubeboet, og der er ingen bygninger i sigte ud over en enkelt stuparuin med 2 eller 3 hytter ved siden af sig på én af bakkeskråningerne i den østlige ende af plateauet. Omkring midt på den sydlige halvdel af sletten ligger en gigantisk gråhvid stenblok med årer af et glimtende stof – en alterlignende blok, som ca. er 4 meter lang, 2 meter bred og 1 meter høj.
Store grupper ankommer
Nogle dage før det fuldmånetidspunktet rejser der sig en stadig voksende gruppe af mærkelige og kluntet udseende telte langs vandløbets bredder og op ad de tilstødende bakkeskråninger. Dette ellers meget øde sted lives op af et stort antal lejrbål. Store grupper af mennesker fra Centralasiens omvandrende stammer begynder at ankomme, og nogle endog fra det fjerne nord. En dag før fuldmånetidspunktet tager alle disse pilgrimme et særligt rituelt bad og vasker alt deres tøj som forberedelse til ceremonien. Nogle timer før fuldmånen samler disse mennesker sig på den lavere nordlige del af sletten og sætter sig på en rolig og ordnet måde på jorden, mens de hele tiden sørger for, at der er rigelig plads foran alterstenen.
Normalt er nogle af lamaerne til stede, og de benytter som regel lejligheden til at tale til folk. Omkring en time før fuldmånetidspunktet begynder de astrale besøgende at ankomme, og blandt dem medlemmerne af Det Store Hvide Broderskab. Nogle af mestrene at materialisere sig, så de kan ses af pilgrimmene, der modtager dem ved at knæle eller kaste sig til jorden.
Ved den lejlighed giver mestrene eller de højere indviede sig ofte tid til at få en venskabeligt sank med deres elever og andre tilstedeværende. Mens det sker, forbereder de, der har den opgave, den store altersten til ceremonien ved at dække den med smukke blomster, og i hvert hjørne anbringes store kranse af den hellige blå lotusblomst. I midten stilles en enestående smuk ciseleret gylden skål fyldt med vand, og lige foran den holdes en plads fri blandt blomsterne.
|