WESAK-LEGENDEN

BUDDHA-HØJTIDEN

af C.W. Leadbeater (redigeret)
Fra "The Masters and The Path"

Wesak-legenden af C.W. Leadbeater kan frit downloades og læses med programmet Acrobat Reader, som gratis kan hentes på www.adobe.dk. Legenden downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Wesak-legenden

»Tidspunktet for den vidunderlige udstrømning af Buddhas specielle krafttype er fuldmånen i den indiske måned vaisakh eller wesak som normalt svarer til maj. Det, der fejres, er alle de betydningsfulde begivenheder i Buddhas sidste jordiske liv hans fødsel, hans opnåelse af buddhaværdigheden og hans afsked med det fysiske legeme.

I relation til dette besøg, og helt uden forbindelse med dets enorme esoteriske betydning, udføres en eksoterisk ceremoni på det fysiske plan, hvor herren faktisk viser sig for en skare almindelige pilgrimme. Om han viser sig for pilgrimmene, er jeg ikke sikker på. De knæler alle i det øjeblik han kommer til syne, men det kan blot være en efterligning af adepterne og deres elever, som også knæler, fordi de virkelig ser herren Gautama. Det er sandsynligt at i det mindste nogle af pilgrimmene selv har set ham, for kendskabet til ceremonien er udbredt blandt buddhisterne i Centralasien og omtales som tilsynekomsten af Buddhas skygge eller afspejling, og traditionelle beretninger af den art er som regel temmelig nøjagtige.

Så vidt vi kan se er der ingen grund til at et menneske, som tilfældigvis er i nærheden på det tidspunkt, ikke skulle kunne deltage i ceremonien. Der gøres tilsyneladende ingen forsøg på at begrænse antallet af tilskuere, selvom det er sandt, at man hører historier om, hvordan grupper af pilgrimme har vandret rundt i årevis uden at finde stedet.

Alle medlemmer af Det store hvide broderskab, bortset fra selve kongen og hans tre disciple, deltager normalt i denne ceremoni, og der er ingen grund til at man ikke kan være til stede i sit astrallegeme. De, der er blevet betroet denne hemmelighed, plejer normalt at arrangere det sådan, at deres fysiske krop lægges til at sove ca. en time før det nøjagtige fuldmånetidspunkt og er uforstyrret indtil omkring en time efter.

Dalen

Det udvalgte sted er et lille plateau omgivet af lave bjerge beliggende på den nordlige del af Himalaya, ikke langt fra grænsen til Nepal, og måske omkring 600 km vest for byen Lhasa. Den lille slette har en aflang form, og er omkring 2 km lang og halv så bred. Grunden falder lidt fra syd til nord, og er for størstedelens vedkommende bar og stenet, selvom den nogle steder er dækket af groft strittende græs og en lav buskvegetation. Et vandløb strømmer gennem vestsiden af plateauet, krydser det nordvestlige hjørne, løber ud omkring midt på nordsiden gennem en fyrretræsdækket kløft, og når til sidst en sø, der ses nogle kilometer væk.

Det omgivende land er vildt og ubeboet, og der er ingen bygninger i sigte ud over en enkelt stuparuin med 2 eller 3 hytter ved siden af sig på én af bakkeskråningerne i den østlige ende af plateauet. Omkring midt på den sydlige halvdel af sletten ligger en kæmpemæssig gråhvid stenblok med årer af et glimtende stof – en alterlignende blok, som måske er 4 meter lang, 2 meter bred og rager ca. 1 meter op af jorden.

Store grupper ankommer

Nogle dage før det fastsatte tidspunkt rejser der sig en stadig voksende klynge af mærkelige og kluntet udseende telte langs vandløbets bredder og op ad de tilstødende bakkeskråninger, og dette ellers så øde sted lives op af et anseligt antal lejrbål. Store grupper mennesker fra Centralasiens omvandrende stammer ankommer, og nogle endog fra det fjerne nord. En dag før fuldmånen tager alle disse pilgrimme et specielt rituelt bad og vasker alle deres klæder som forberedelse til ceremonien. Nogle timer før fuldmånen samler disse mennesker sig på den lavere nordlige del af sletten og sætter sig på en rolig og ordnet måde på jorden, idet de hele tiden sørger for at der er et temmelig stort tomrum foran alterstenen.

Normalt er nogle af lamaerne til stede, og de benytter som regel lejligheden til at tale til folk. Omkring en time før fuldmånetidspunktet begynder de astrale besøgende at ankomme, og blandt dem medlemmerne af Broderskabet. Nogle af disse plejer at materialisere sig så de kan ses af pilgrimmene der som modtagelse knæler eller kaster sig til jorden.

Ved den lejlighed afser mestrene eller endnu højere indviede ofte tid til at snakke venskabeligt med deres elever og andre tilstedeværende. Mens det sker, forbereder de, der har den opgave, den store altersten til ceremonien ved at dække den med de skønneste blomster og i hvert hjørne at anbringe store kranse af den hellige lotusblomst. I midten stilles en pragtfuld ciseleret gylden skål fuld af vand, og lige foran den efterlades en bar plads blandt blomsterne.

Ceremonien

Omkring en halv time før fuldmånetidspunktet samler medlemmerne af broderskabet sig på et tegn fra mahachohanen på den åbne plads midt på sletten, nord for det store stenalter. De stiller sig i tre rækker i en stor cirkel med ansigtet indad, så den yderste kreds består af yngre medlemmer, mens de støre funktionærer indtager bestemte pladser i den inderste kreds. Derefter messer de på palisproget nogle strofer fra buddhistiske skrifter, og når stemmerne dør ud, materialiserer herren Kristus sig i centrum for cirklen, idet han holder kraftstaven i sin hånd. Dette vidunderlige symbol er på en eller anden måde et fysisk center eller brændpunkt for de kræfter der udsendes af den planetariske logos, og den blev magnetiseret af ham for millioner af år siden, da han for første gang satte den menneskelige livsbølge i omløb på vores kæde af kloder.

Vi får at vide at den er det fysiske tegn på, at Logos' opmærksomhed er vendt mod Jorden, og at den føres fra planet til planet efterhånden som opmærksomheden skifter. Den opbevares normalt af Verdens Herre i Shamballa, og så vidt vi ved, er wesakfesten den eneste lejlighed hvor den forlader hans varetægt. Der er det ejendommelige ved den, at den ser ud som om den altid er omgivet af ild, som om den har en aura af en lysende og alligevel gennemsigtig flamme. Det er værd at bemærke, at ingen andre end Kristus rører den under hele ceremonien.

Ved hans materialisering midt i cirklen bøjer alle adepterne sig højtideligt mod ham, og der synges endnu et vers. Mens ordene lyder deler de indre ringe sig i otte dele, så de danner et kors i den ydre cirkel og Kristus stadig står i centrum.

Ved den næste bevægelse i dette statelige ritual bliver korset til en trekant, idet Kristus bevæger sig fremad så han står i toppunkter og derfor nær ved alterstenen. Fuld af ærbødighed lægger han kraftstaven i den åbne plads foran den gyldne skål på altret, mens cirklen bag ham ændrer sig til en temmelig kompliceret buet figur, så alle har ansigtet mod stenen. Ved den næste ændring bliver den buede figur til en omvendt trekant og danner Det teosofiske samfunds velkendte tegn, dog uden den omgivende slange. Denne figur opløser sig igen i den femtakkede stjerne, mens Kristus stadig befinder sig i den sydlige spids og de andre store funktionærer eller chohaner i de fem punkter hvor linjerne skærer hinanden.

Når dette syvende og sidste stadium er nået ophører sangen, og efter få øjeblikkes højtidelig stilhed udtaler Kristus, idet han på ny tager kraftstaven i hånden og hæver den over sit hoved, nogle få klangfulde ord på palisproget:

»Alt er rede herre kom!«

Buddha-Wesak-dalen-stor

Du kan forstørre billedet ved at klikke på teksten under billedet.

Buddha kommer til syne

Derefter lægger han igen den flammende stav ned, og på det nøjagtige fuldmånetidspunkt kommer herren Buddha til syne som en gigantisk skikkelse, der glider gennem luften hen over de sydlige bakker.

Broderskabets medlemmer bøjer sig med hinanden i hænderne, og mængden bag dem kaster sig næsegrus til jorden, og bliver i den stilling, mens de andre synger de tre strofer, herren Buddha under sit liv på Jorden selv lærte skoledrengen Chatta. Derefter rejser folk sig op og ser med ærefrygt på herren, mens broderskabet, til ære for dem, messer mahamangala suttaens ædle ord.

»Herren Buddha, Sakyaernes víse, er den største lærer blandt menneskene. Han gjorde, hvad der skulle gøres, og har nået den anden bred (nirvana). Han er fuld af styrke og energi. Ham, den velsignede, vælger jeg som min leder.

Sandheden er ikke materiel. Den befrier os for lidenskab, begær og sorg. Den lægger ikke pres på os, men er liflig, enkel og logisk. Den sandhed vælger jeg som min leder.

Alt hvad der gøres for de otte former for ophøjede væsener, som parvis udgør de fire grader og som kender sandheden, giver til fulde sin store belønning. Dette broderskab af ophøjede væsener vælger jeg som min leder«.