LEKTØRUDTALELSE

Materialevurderinger − uge 2014/08 (side 56 af 90)
DBC
Lektørudtalelse (14/08) 5 086 559 2 (V)
Gudetempler & Mennesketempler/ forfattere: Erik Ansvang, Thora Lund Mollerup; fotografer: Erik Ansvang, Thora Lund Mollerup, Thomas Ansvang. - Lemuel Books. - 491 sider. - (Egyptens mysterier i nyt lys. 3). - DK 91.21
Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogen er henvendt til den voksende gruppe mennesker med interesse for esoteriske spørgsmål. Der er tale om åndsvidenskab på et forholdsvis avanceret niveau. Som udgangspunkt for besøg i de gamle templer ved Luxor vil den være en stor inspiration.
Beskrivelse
I det store 3-bindsværk om det gamle Egypten er vi nået til sidste bind. Hvor de 2 første handlede om helholdsvis pyramide- og gudemysterier, handler denne bog om templerne – herunder også mennesketemplet. Forfatterne tager udgangspunkt i chakra-systemet og påviser, at de egyptiske templer er opbygget efter samme princip med 7 chakraer. Ikke nok med det; hele landet Egypten betragtes som hele verdens tempel, idet man kan lægge en hel tempelgrundplan ned over landet fra Nil-deltaer i nord til Nubien i syd. Det er som i tidligere bind kompliceret stof og aldeles fremragende gennemarbejdet. De 2 forfattere kalder sig åndsvidenskabsforskere og har sammen studeret, rejst og boet i Egypten, hvor de har udforsket de egyptiske oldtidsminder ud fra en esoterisk vinkel. 3. bind holder niveauet fra de 2 første, også hvad grafisk tilrettelæggelse angår, og det vil med garanti nyde samme efterspørgsel.
Sammenligning
Bogen er uden sammenligning på sit område.
Samlet konklusion
Der er tale om et pragtværk, man kan fordybe sig i efter behov. Selv for mig som esoterisk Egyptensfarer er det en stor mundfuld, men spændende og tiltrækkende. Anskaffes på linje med de forrige bind.
Alma Lind Jensen
|