DØDEN - OG DEN INDRE REJSE

DØDSPROCESSEN

1

Af Erik Ansvang 

Du kan frit downloade artikekserien "DØDEN - OG DEN INDRE REJSE" af Erik Ansvang. Serien er samlet til en e-bog, som kan downloades eller læses ved at klikke på filerne i højre spalte. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste e-bog, hvis du ønsker at downloade bogen.

Klik på den nederste e-bog, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende bogens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 1-697-3335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Døden - et tabuemne

Hvordan er det at dø?

Dette spørgsmål har mennesket stillet

til alle tider og i alle kulturer.

Svaret finder man aldrig, så længe menneskeheden

anser den fysiske verden for at være den eneste.

William Adolphe Bouguereau: “Sjælen føres til Himlen”.

Det er tanken at bevæge sig dybt ind i et tabuområde – et emne, som de fleste frygter, fortrænger og fortier. Emnet er døden, dødsprocessen og muligheden for et liv efter døden.

Det er vigtigt fra begyndelsen at slå fast, at det ikke er opgaven at bevise, at naturvidenskabens syn på døden er forkert, og at åndsvidenskabens informationer om et liv efter døden er korrekte, ganske enkelt fordi ingen af de to videnskaber i øjeblikket er i stand til at bevise deres påstande på grundlag af anerkendte kriterier for bevisførelse. Det er udelukkende tanken at fremlægge en række åndsvidenskabelige teorier, påstande og indicier, og det er op til den enkelte at afgøre, om de virker overbevisende eller det modsatte. Der er ingen forventning om, at nogen skal acceptere de åndsvidenskabelige påstande, men hvis man synes, de er ufattelige, vil det være klogt ikke uden videre at afvise dem. Ved nærmere eftertanke vil mange ikke alene finde håb og trøst i de åndsvidenskabelige informationer, men også opleve dem som logiske og velbegrundede alternativer til de anerkendte hypoteser.

Dødens dårlige image

Når kunstnere eller filmbranchen skal billedliggøre døden, sker det i de fleste tilfælde ved at skabe rædselsvækkende og uhyggelige indtryk. Nutidens udbredte mangel på troen på et liv efter døden, og afvisningen af muligheden for at kunne kommunikere med indre verdener, har skabt en generel tvivl og uklarhed i menneskets holdning til et af livets absolut vigtigste emner, og denne holdning er blevet en overbevisning, der gennemsyrer nutidens kollektive bevidsthed.

Det er selvmodsigende, at man blandt de mest civiliserede folkeslag i verden overalt møder frygt, fortrængning og tvivl, når der tales om døden – selvom man samtidig er overbevist om, at man i denne del af verden tilhører den eneste sande religion, og selvom denne religion lover, at der findes et liv på den anden side af døden. En af årsagerne er uden tvivl kristendommens påstand om, at metaforen om glæderne i Himlen og rædslerne i Helvede fortolkes bogstaveligt. Hos mange troende skaber denne forestilling usikkerhed, tvivl og frygt, mens ikke troende afviser påstanden som primitiv eller direkte latterlig.

Naturvidenskabens materialistiske livssyn er en anden kilde til den udbredte frygt for døden. Forskerne påstår, at mennesket kun lever ét liv, og efter døden er der intet – absolut intet! Hjernen dør, bevidstheden forsvinder og mennesket ophører ganske enkelt med at eksistere. Men det er ikke muligt at forestille sig, at man ikke eksisterer, for det kræver, at der er en, der forsøger at forestille sig denne tilstand – altså eksisterer man. Men oplysningen om, at man går fra at være noget til at være ingenting, virker skræmmende på de fleste. Man glemmer ofte, at naturvidenskaben ikke kan bevise, at der ikke findes et liv efter døden. I stedet for at konkludere, at man ikke ved om bevidstheden lever videre efter den fysiske død, konkluderer man, at hvis man hverken kan bekræfte det eller afkræfte det, så eksisterer det ikke. Den rigtige konklusion er, at forskerne er uvidende.

Døden er et emne, der hos de fleste får mange billeder og associationer frem i bevidstheden. Mange kunstnere har i tidernes løb billedliggjort almindelige menneskers holdning til døden. Alle kender eksempelvis "manden med leen", som er en gammel, symbolsk, skræmmende fremstilling af den markante begivenhed, hvor man tager afsked med den fysiske tilværelse.

Men mon ikke de fleste nutidsmennesker forbinder døden med sorg, angst, fortvivlelse og savn.

Kathe Kollwitz: “Faldet i kamp”.