Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

ALKYMI - VIDENSKABEN OM EKSISTENS
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Alkymi-videnskaben-om-eksistens-Erik-Ansvang

ALKYMI - VIDENSKABEN OM EKSISTENS (8 af 9)


Ifølge egypterne er ånd og stof udtryk for samme princip, som hed Neteru. Ifølge til den egyptiske alkymi er der knyttet en ånd til alle ting, og enhver ånd har en form.

ALKYMI - VIDENSKABEN OM EKSISTENS (8 af 9)

De alkymiske hovedfaser

 

Alkymi-videnskaben-om-eksistens-18-Erik-Ansvang

Khepera – den egyptiske skarabæ

 

Skarabæen symboliserer på bedste måde de alkymiske hovedfaser, som repræsenterer livets processer, der svarer til indvielsesfaserne:

1. Forberedelse til renselse

2. De mindre mysterier

3. De større mysterier

 

Alkymi-videnskaben-om-eksistens-19-Erik-Ansvang

 

1. Den sorte fase

"Det mindre arbejde"

 

Skarabæen lægger sine sorte æg i en kugle af ekskrementer, som den begraver i jorden i totalt mørke. Fasen kaldes "det mindre arbejde", og her arbejdes der med renselse af legemerne, og med tilbagevenden til urmaterien (Kemit). Det er en periode med oprindeligt mørke, som var rent og fuldkomment, fordi det rummede kimen til al ny vækst. Ud af dette mørke fødes "den hvide sten", der symboliserer jomfruen, som er visdommens elskerinde og brud (Guds lys eller ånd). Hun kaldes også "den hvide dronning".

 

2. Den hvide fase

"Det større arbejde"

 

Ud af æggene fødes larverne, som er hvide. I denne fase lever larverne af møddingkuglens substans. Fasen kulminerer, når larverne når puppestadiet, hvor den "mumificerede" larve arbejder med at gennemføre den kommende transformation. Fasen kaldes "det større arbejde", og her arbejdes der med opdragelse, vækst, styrkelse, forædling af "den hvide dronning", for der kanaliseres mere og mere lys (ånd) ind i hende. Ånden befrugter sin brud med liv og lys‚ transfigurerer hende og løfter hende til det højeste udtryk for hengivenhed, forståelse og tjenestearbejde. I hende undfanges Guds kærlighed, visdom og kraft, som kan transmuteres til det højeste og meste åndeliggjorte – alkymisk guld. Det strålende barn, som fødes af hende, bliver "den røde sten" gennem sin egen aktivitet. "Den røde sten" er den himmelske sjæl, der også kendes som "den røde konge".

 

3. Den røde fase

"Efterarbejdet"

 

I "mumien" vågner den transformerede larve, som nu er forvandlet til en skarabæ. Dens hoved og bryst er rødt. Dens bug er hvid. Resten af kroppen er sort. Denne fase betegnes "efterarbejdet". Her arbejdes der med mangfoldiggørelse af "den røde sten". Dens størrelse, styrke og evner forøges for at kunne hjælpe åndens arbejde. Den himmelske sjæl bliver en gud for andre, som hjælper, forædler, inspirerer, oplyser og leder hen mod fuldkommenhed. "Den røde sten" eller konge har kraft og magt til at forvandle al andet stof til guld, og kongen bruger denne kraft.

Artikel-Alkymi-videnskaben-om-eksistens-Erik-Ansvang
Download-fil: ALKYMI - VIDENSKABEN OM EKSISTENS - Erik Ansvang


Artikel-Alkymi-videnskaben-om-eksistens-Erik-Ansvang
Læsefil med vendbare sider: ALKYMI - VIDENSKABEN OM EKSISTENS