Inspiration
Inspiration er også et begreb, der har relation til sjælskontakt. Men hvad menes der med inspiration? Hvem er det, der bliver inspireret, og hvem eller hvad inspirerer?
Inspiration svarer til mediumisme, men det er en evne, der foregår i sjælens verden og dermed på det højere mentalplan. Det er egenskaben til at overføre det, som sjælen ved til hjernen via tænkeevnen. Sjælen har sendt en del af sin bevidsthed ned i personlighedens tre legemer − tankesindet, følelserne og kroppen, og her er sjælsaspektet fængslet af de kræfter, der hersker i legemerne. Men via karakterudvikling og meditation er det muligt at løfte bevidstheden i personligheden, og dermed bliver kontakt til sjælen på dens eget plan muligt.
Sjælen kan på sit eget plan både tune ind på alle andre sjæle og verdenssjælen, og derved kan den blive inspireret – dvs. principielt den samme procedure som ved mediumisme på astralplanet.
Kilden til inspiration er de højere planer – dvs. det buddhiske og det atmiske plan, som sjælen forsøger at kontakte via sin kontemplative meditation. Det er derfor sjælen, der bliver inspireret af kilder, som strømmer fra højere bevidsthedsplaner end sjælens eget plan, kausalplanet. Kilderne til kontakten kan være medlemmer af Hierarkiet eller endnu højere skabninger. Inspiration kan omfatte telepati, for den oplyste sjæl (diskarneret i dette tilfælde), der formidler inspiration, kan gøre tre ting:
- Overføre tanker til den æteriske hjerne hos et menneske, der fungerer som kanal. Det forudsætter, at modtagerens forbindelse mellem sjæl, tankesind og hjerne fungerer godt og er koordineret.
- Tage disciplens legeme i besiddelse – dvs. at disciplen bevidst træder til side, på samme måde som mesteren Jesus gjorde det i forhold til mesteren Kristus.
- Midlertidig at sammensmelte bevidsthederne, sådan at de to sjæle skiftevis supplerer hinanden.
Alice A. Bailey: A Treatise on White Magic, p. 180
Iflg. Alice A. Bailey er der fire kilder, som udgør de væsentligste kilder til inspiration for det menneske, der lever i en fysisk krop:
- − fra den individuelle indre guddom − sjælen − via direkte kontakt pga. koordinering af sjæl, tankesind og hjerne.
- − fra mesteren via indtryk, pga. telepatisk sensitivitet.
- − fra ashramen, pga. samarbejde med gruppens planer.
- − fra monaden og Det Ene Liv via bevidsthedsbroen sjæl-tankesind-hjerne pga. identifikation.
Til de åndelige former for inspiration skal der tilføjes de mindre former, som f.eks. de mentale indtryk, der modtages telepatisk fra et væld af tænkere og tankesind, som enten arbejder alene eller fungerer i grupper.
|