3. Få jordforbindelse
via praktisk tjenestearbejde
Nogle mennesker tror, at det at være en discipel betyder, at man er åndsfraværende. Men en discipel skal fungere som en bro mellem det højeste og det laveste, mellem mørke og lys, mellem det uvirkelige og det virkelige, mellem ånd og stof.
Et klogt menneske har engang sagt, at man skal holde Gud i den ene hånd og et medmenneske i den anden, sådan at man løfter det op mod Gud. Et praktisk tjenestearbejde hjælper med til at skabe den nødvendige balance. Hvis man studerer mestrenes og indviede menneskers liv, vil man opdage, at de altid udførte en hård fysisk indsats. Eksempelvis byggede Frans af Assisi monumenter, templer og kirker over hele Italien. Hans evangelium var hans arbejde. Jesus var tømrer. I mange år arbejdede han sammen med sin far i værkstedet.
|