Skabelse ved hjælp af
viljen og tanken
Menneskelivet lærer mennesket at mestre "maya" – at frigøre sig fra stoffets illusion. En mester er et menneske, der mestrer stoffet. En mester er i stand til øjeblikkeligt at projicere grundstoffets lysatomer ud i synlig manifestation. Projektionens form bestemmes af mesterens ønske, viljekraft og visualiseringsevne. En mester er en guddommelig skaber, der skaber ved hjælp af viljen og tanken. Og det er menneskets åndelige målsætning, som beskrives i Første Mosebog.[1]
"Og Gud sagde:
›Lad os skabe mennesker i vores billede,
så de ligner os.
Og de skal herske over havets fisk
og over himmelens fugle og over fæet,
og over al Jorden, og alt kryb,
om kryber på Jorden‹."
Hermes Trismegistos, som er grækernes navn på den egyptiske visdomsgud Tehuti, som grækerne desuden kaldte Thoth, er kendt for sit hermetiske aksiom, der bekræfter, at mennesket er skabt i Guds billede:
"Som foroven, således også forneden.
Som i det store, således også i det små.
Som i det indre, således også i det ydre."
Eller man kan sige:
"– som i Gud, således også i mennesket."
_________________________________
[1] Første Mosebog, 1,26
_________________________________
|