Spørgsmålet er vanskeligt at besvare, fordi det er så uklart og så misvisende, at det er umuligt for et menneske at besvare det i overensstemmelse med sandheden.

Som svar på det konkrete spørgsmål, der reelt kræver et svar fra et almægtigt, alvidende og allestedsnærværende væsen, så eksisterede livet forud for manifestationen af vores ret ubetydelige solsystem. Derfor vil livet med sikkerhed overleve solsystemet og fortsat belive Universet – en proces, der både er kendt og ukendt. Den tibetanske mester Djwhal Khul siger det på denne måde: "LIV ER".

"Åndeligt set kan man ikke tilintetgøre liv … Disciple og kandidater til indvielse véd, at alt liv udgør en enhed, uanset om det tager form i det andet, det tredje eller fjerde naturrige. De véd, at deres iboende liv er ét med livet i det første naturrige, mineralriget. De har også lært, at liv er evigt, at det ikke kan tages eller tilintetgøres, men 'fortsætter' fra form til form og fra erfaring til erfaring, indtil Guds fuldkomne vilje kan komme til udtryk."

Alice A. Bailey, Strålerne og Indvielserne, s. 139

Foster i 18. uge

Et par mere relevante spørgsmål er: Hvornår bliver en menneskelig form en menneskelig skabning? Hvornår er et foster ikke længere en fortsættelse af moderens legeme og sjæl, men former sin egen uafhængige identitet? Det esoteriske svar på begge er: Fremskyndelse.

En omdiskuteret fremskyndelse markerer – iflg. åndsvidenskaben og mange historiske og religiøse traditioner – det tidspunkt, hvor sjælen træder ind. Omkring den 18. uge (4½ til 5 måneder) "fremskynder" fosteret udviklingen og begynder at bevæge sig uafhængigt i livmoderen. F.eks. forbyder koranen abort "efter 120 dage, når sjælen er dannet". Fosteret skubber sig hensigtsmæssigt frem for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse, og snart er det blevet en menneskelig skabning. Djwhal Khul siger, at sjælen "kredser", indtil fostrets hjerne er tilstrækkelig moden til at acceptere fusionen eller overførslen af energi uden risiko:

" … lyslegemet er ufuldstændigt og diffust, og det svæver simpelthen over barnets fysiske form og venter på en lejlighed til at træde ind og oplyse bevidstheden".

Alice A. Bailey, Undervisningen i Den Nye Tidsalder, s. 143

På tidspunktet for fremskyndelse får fostret et elektrisk stød fra 7. stråle (syntesens stråle), der betyder, at legeme og sjæl forenes, og dermed er en menneskelig skabning formet.

Inden fremskyndelsen er fostret en levende menneskelig form af stof, men endnu uden en åndelig identitet eller en selvstændig bevidsthed. På et personligt niveau er "øjeblikket" muligvis det åndelige grundlag for forestillingen om "den oprindelige synd" – stof adskilt fra Gud – som man søger tilgivelse for. Adskilt fra moderen har menneskets form teknisk set udelukkende dyrisk natur, før den smelter samme med monaden (ånden) ved fremskyndelsen. På samme måde som fostret symboliserer den fysiske relation mellem faderen og moderen, symboliserer den individualiserede sjæl den essentielle relation mellem personlighed/moder og monade/fader. I det dybt åndelige øjeblik (ofte ubemærket) gennemstrømmes fostrets hjerne af den iboende individualiserende sjæl, og derved skabes der en ægte menneskelig skabning af den levende menneskelige form.