|
|||
|
Niveau : Begynder Du er her : Esoterisk Visdom » SOCIOLOGI » Familie & Samliv » Arbejdsliv Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 Relaterede artikler : MENNESKETS ARBEJDSEVNE (Begynder) NYT SYN PÅ ARBEJDE (Begynder) |
|||
|
|||
Indre ro og balance
7. Mine analyser af Verdensaltet, af det levende væsens identitet som gudesøn og evigt væsen er kun skabt for at vise Guds kærlighed til alt levende.Denne oversigt gav i korte træk et overblik, som den kommer til udtryk under søvnen og mellem to fysiske inkarnationer, hvor det levende væsens træthed forsvinder, og det længes efter igen at udfolde sin energi og skaberkraft i denne fysiske verden. Men hvad med den træthed, som ikke kan tilfredsstilles ved naturlig hvile og søvn, og som til tider kan føre til selvmord? Denne unaturlige træthed, som kommer til udtryk som livslede, dårlige nerver mm., kan kun overvindes ved en ganske bestemt slags hvile − en indre ro og balance, som kan tilegnes gennem indsigt og forståelse af livslovene, både som de udfolder sig i verdensaltet, der omgiver os, og som de udfolder sig i os selv. Meget ofte er det en form for lidelse, ulykke, fortvivlelse eller skuffelse, der bringer mennesker i kontakt med åndsvidenskaben, og det er ikke tilfældigt. Gennem den er det muligt for det menneske, som alvorligt vil arbejde med sig selv, at overvinde mange vanskeligheder og besværligheder. Det, mange ulykkelige mennesker længes efter, er i virkeligheden ikke − som de ofte selv tror − udslettelse, men en anden tilstand end den, de befinder sig i. Men den nuværende tilstand er meget mere afhængig af tanker og følelser, end vi selv tror. Livsfornyelsen må komme inde fra. Så vil de ydre forhold også ændre sig med tiden. Gennem åndsvidenskaben lærer mennesket, at ingen har noget at bebrejde andre. Vi høster kun, hvad vi selv har sået. Derved forsvinder grundlaget for at blive vred, hidsig, bitter og hadefuld. Der er intet, der er mere nervenedbrydende end sådanne tanker. Man lærer også, at man hvert øjeblik med sine tanker og handlinger kan så nye sædekorn, og derved kan man med tiden skabe sig en helt anden og meget bedre tilværelse. Det kræver viljekraft og tålmodighed, men man er ikke ene om det. Hvis man koncentrerer sig om at få kraft, tålmodighed, livsglæde og kærlighed nok til at komme gennem vanskelighederne, vil man også efterhånden få hjælpen. Man må have tillid til, at hjælpen nok skal komme. Mine analyser af verdensaltet, af makrokosmos, mellem- og mikrokosmos − af det levende væsens identitet som gudesøn og evigt væsen − er kun skabt for at vise Guds kærlighed til alt levende og for at skabe tillid til den guddom, som har bragt alt levende frem til den form og tilstand, det har i dag − og som vil bringe det videre til langt højere tilstandsformer og udfoldelse af skaberevne. Mennesket har nu en fri vilje til at arbejde med selv. Åbner det sit sind i tillid til guddommen, vil det finde den bedste hvile. Det vil føle sig ét med Faderen. Da vil livet forvandles gennem de tanker, følelser og handlinger, der stråler ud fra et sådant menneske i dets daglige færden. Dets livsrytme er da forenet med universets rytme.
_________________________________ Fra et foredrag af Martinus i Feriebyen i Klint. _________________________________ |
|||
| Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | |||
|
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |
