Målet er adskillelse

En sort magiker af en anden og mere avanceret slags ønsker ikke noget til sig selv. Magikeren prøver ikke at få penge, magt, indflydelse eller noget i den retning − og det gør denne type magiker langt mere magtfuld. Magikeren lever et pletfrit og selvkontrolleret liv, men målet er adskillelse. Magikeren tilstræber at bevare livet på højere planer, men forsøger samtidig at undgå at blive absorberet af Logos. Denne type ser med rædsel på det, der for almindelige mennesker er den største lykke. Intentionen er at bevare den nuværende position nøjagtig, som den er, og magikeren er overbevist om, at det faktisk er muligt – det vil sige, at menneskets vilje er stærk nok til at modstå den kosmiske vilje frem til et vist punkt.

Målet for den sorte magikere er separatisme − adskillelse.

Der er gjort forsøg på at redde selv de mest håbløse sorte magikere ved at overtale dem til at ændre synspunkt og dermed acceptere de åndsvidenskabelige sandheder, men uden større held. Man sagde til dem:

”I ved jo, hvad slutningen bliver. I kender tilstrækkeligt til naturens love, og I er desuden intelligente nok til at forstå, hvor det bærer hen. Der er ingen tvivl om, at I må overgive jer til sidst. Når denne manvantara[1] slutter, vil I uundgåeligt blive absorberet af Logos på de højere planer, uanset om I vil eller ej − og hvordan går det jer så?”

Men de svarede: ”Hvordan kan I være sikre på det? Vi indrømmer, at det tilsyneladende er korrekt, men vi er ærlig talt totalt ligeglade. Vi er tilfredse med vores nuværende situation, hvor vi er i stand til at bevare vores individualitet, og vi vil forsøge at holde stand imod ethvert forsøg på at forene os med Logos i meget lang tid. Om det er muligt at holde stand efter manvantaraen, ved vi ikke, men vi er stadig ligeglade, for så har vi haft en fantastisk tid.”

Det er en holdning, der i høj grad kan diskuteres, og magikeren med denne overbevisning, er måske ikke noget godt menneske, men det betyder ikke, at der er tale om et ondt menneske i ordets almindelige betydning. Ganske vist giver magikeren udtryk for en karakter, der er præget af en hel del satanisk stolthed, men det medfører ikke nødvendigvis ondskabsfuld adfærd over for andre mennesker. Alligevel er der tale om et hensynsløst menneske. Enhver, der tilfældigvis kommer på tværs, vil blive ryddet af vejen uden større samvittighedsnag, end når det er en myg, der må lade livet. Men i forhold til de mennesker, der ikke står i vejen, kan magikeren være en almindelig god ven, der ikke nødvendigvis aktivt praktiserer ondskab.

_________________________________

[1] Manvantara betyder “mellem to manuer”. En Manvantara er derfor en manifestationsperiode eller evolutionscyklus. Man kan også sige, at det er en manifestationsperiode mellem to pralayaer (hvileperioder). I den åndsvidenskabelige litteratur benyttes manvantara som regel om en samlet periode af syv runder, der udgør en kædeperiode.

_________________________________