Forståelse for forskelligheder
Videnskaben om de syv stråler skaber tolerance på grund af indsigt og forståelse − særligt over for mennesker, der er anderledes end én selv. Videnskaben afslører, at hvert eneste menneske følger sin egen vej til målet. Hvis den ikke skader andre, skal den respekteres, selvom den kan være en anden end den, man selv følger. Det udtrykkes smukt i Bhagavad Gita, hvor Sri Krishna siger:
"Uanset hvilken vej mennesket nærmer sig mig,
ad den vej tager jeg imod dem,
for ligegyldigt hvilken vej mennesket vælger,
så er den min".
Shri Krishna
|