Det fysisk inkarnerede menneske er sammensat af fem stråler efter følgende mønster:

• Sjælsstrålen
• Personlighedsstrålen
• Mentallegemets stråle (tankeliv)
• Astrallegemets stråle (følelsesliv)
• Det fysisk-æteriske legemes stråle (handlingsliv)

For mange millioner år siden − i den periode, hvor størstedelen af menneskeheden overskred grænsen fra dyreriget til menneskeriget – aktiverede hvert enkelt menneske en overordnet stråle. Det er en strålekvalitet, som opretholdes under hele menneskets evolutionsproces – dvs. via de mange inkarnationer, der er levet siden denne såkaldte individualisering. Og den vil blive opretholdt under hele menneskets individuelle udvikling. Denne stråle er sjælsstrålen. Sjælsstrålen er den samme i hovedparten af menneskets udvikling, og det er først muligt evt. at ændre sjælsstrålen, når mennesket er nået meget langt på indvielsesvejen.

Sjælsstrålen er den kvalitet, som mennesket − bevidst eller ubevidst − stræber efter at virkeliggøre i sit liv, men denne realisering finder først for alvor sted på den sidste del af udviklingsvejen. Indtil da er det de øvrige stråler, der betinger og farver menneskets tanker, følelser og handlinger.

Udviklingen af det enkelte menneske som selvstændigt individ begyndte som nævnt for mange millioner år siden. På dette tidspunkt var den fysisk-æteriske stråle den dominerende kraft i mennesket. Det var simpelthen ikke muligt for mennesket at respondere på højere kvaliteter. Følelser og tanker var på dette tidlige tidspunkt endnu ikke udviklet. Havde et menneske f.eks. 1. stråle (viljesstrålen) på det fysiske legeme, ville det være et dominerende menneske, der stræbte efter at få magten som stammeleder eller høvding. Havde det derimod 3. eller 7. stråle på det fysiske legeme, var det mere velegnet som medicinmand, fordi disse strålekvaliteter har relation til manipulation af naturens kræfter – på godt og ondt.

Senere i evolutionen begyndte følelseslivet at udvikle sig, og den astrale stråle, som styrede og farvede følelseslivet, gav mennesket særlige muligheder eller problemer på det fysiske plan. Den meget lange periode, hvor følelserne blev udviklet, korresponderer med den atlantiske raceudvikling. Udviklingen af følelseslivet har fundet sted i flere millioner år − helt op til nutiden, hvor størstedelen af menneskeheden stadig er domineret af følelser og begær. Det betyder, at langt de fleste mennesker stadig er domineret af deres astrale strålekvalitet.

Men et højere bevidsthedsaspekt er langsomt ved at overtage rollen som den styrende kraft i det udviklede menneske. Det er tænkeevnens stråle − den mentale stråle. Det har skabt en meget vanskelig situation, for mange mennesker oplever en indre kamp mellem deres mentale, astrale og fysiske stråler. Denne kamp får dem ofte til at tænke ét, føle noget andet og gøre noget tredje. De er som en vogn med tre heste, der forsøger at trække i hver sin retning – og det fører ingen steder hen.

Desuden træder endnu en overordnet faktor ind, nemlig menneskets personlighedsstråle, der forsøger at koordinere og samle denne splittethed. Denne indre magtkamp resulterer i et forvirret og usammenhængende liv, det dræner mennesket for energi, giver skyld- og mindreværdsfølelser − og ofte bliver det umuligt at se en mening med tilværelsen. Man kan sammenligne personlighedsstrålen med kusken på hestevognen. Det er ham, der holder tømmerne og bestemmer, hvilken vej vognen skal køre.